BALANCE I KROP OG SIND

Med mentale værktøjer og en kropslig tilgang guider vi dig blidt til at slippe stressen og genfinde din daglige balance.

Når man rammes af stress, kommer det ikke kun til udtryk mentalt. Både stress og angst sætter sig i kroppen, og det er der faktisk en rigtig god grund til. Hjernen udsender nemlig signaler om, at der er fare på færde, og derfor spænder din kloge krop op for at hjælpe og beskytte dig. Men får disse spændinger lov til at fortsætte over længere tid, kan de udvikle sig til både smerter og fastlåste tankemønstre.
Derfor har vi hos SALIG udviklet et særligt forløb med fokus på at hjælpe både krop og sind til at finde ro, så du trygt og langsomt kan give slip på din stress og komme tilbage i balance. Med en holistisk tilgang guider vi dig blidt igennem kognitive værktøjer, der lærer dig at håndtere tankemylder og bekymringer. Mens kroppens spændinger forløses både på briksen gennem velværemassage og i yogasalen gennem fast praksis med yoga og åndedræt. Du tages i hånden og guides gennem hele forløbet; din vigtigeste opgave er altså at møde op, resten guider vi dig igennem, så du kan få roen helt ind under huden.

Du vil lære at lytte din krop og få mentale værktøjer, så du fremover er i stand til at hjælpe dig selv tilbage i balance igen. Når krop og sind slapper af, står vi stærkere i os selv, har færre smerter, et større mentalt overskud og den energi vi skal bruge til at takle livet og dets problemstillinger. 


12 UGERS INDIVIDUEL DE-STRESS PAKKE:

  • 1 x opstartskonsultation
    - her lægges et program for dit kommende forløb, så det afstemmer netop dine behov. Vi finder ud af hvilken yoga type du skal gå til og hvornår.

  • yoga 1-3 gange i ugen
    - de-stress, yin yoga, restorativ yoga (afspænding), blid yoga eller åndedræt

  • 4 x stress coaching (v. Stine Munch)

  • 2 x velværemassage (v. Tholi Christensen)

  • 2 x individuel yoga og bevægelsessession

  • 1 x opfølgende konsultation

  • Noteark med øvelser fra yoga, åndedræt og metal træning

  • 5 x yogaklasser (ekstra)
    - kan bruges på valgfri klasse hos SALIG efter endt forløbet

  • Rabat på tilkøb af coaching, karriererådgivning eller individuel yogasession efter endt forløb

DE-STRESS PAKKE AFHJÆLP STRESS.jpg

LÆS MERE OM PAKKENS INDHOLD:

a_2.jpg

DE-STRESS YOGA
- gruppeundervisning, 120 min ved Madeena Jensen
Du kommer ned i kroppen gennem blide yogastillinger, bevidsthed om åndedrættet og visualiseringsøvelser. Vi tager udgangspunkt i dine fysiske spændinger og smerter. Med fokus på passive og restorative yogastillinger hjælper vi dig til at slippe spændingerne og opnå en dyb ro og større overskud. Du får også øvelser med hjem, som bl.a. kan hjælpe dig til en bedre søvn og lindre de smerter eller spændinger du har i kroppen.

 
SALIG_stress af.jpg

VIDEN OG VÆRKTØJER
- gruppeundervisning, 120 min. ved Stine Munch

På disse workshops får du brugbar viden om stress, dit nervesystem, og hvordan bekymringer og tankemylder påvirker dig. Du får værktøjer og teknikker til at bringe dit centralnervesystem tilbage i balance og hæmme kroppens og hjernens produktion af skadelige stresshormoner. Stille og roligt vil du opbygge nye neurologiske forbindelser i hjernen, så du igen oplever kontrol og mentalt overskud.

 
SALIG_20.jpg

AFLÆSNING AF KROPPENS SIGNALER
- gruppeundervisning, 120 min. ved Rikke Dall Hansen
Bevægelsesworkshoppen vil give dig en dybdegående viden om og forståelse for dine egne behov og din egen proces, så du er rustet til at mærke dig selv og din krops signaler og hjælpe dig selv tilbage i balance. Du får blandt andet akupressurøvelser, som du selv kan bruge hjemme, både til at lindre og identificere stress.

 
g.jpg

1:1 COACHING
- bookes individuelt, 60 min. ved Stine Munch
Med udgangspunkt i den metakognitive metode afdækker vi de mentale mønstre, der er årsagen bag din stress. Det er en skånsom og meget enkel metode med effektive og veldokumenterede redskaber, som du kan mærke resultatet af næsten med det samme.

 
SALIG_73.jpg

1:1 KROPSTERAPI
- bookes individuelt, 60 min. ved Rikke Dall-Hansen
Du får skræddersyede behandlinger bestående af eksempelvis dybdegående massage, zoneterapi, akupressur og meridianbanemassage, som hjælper dig til at opnå en bedre kontakt til din krop og til at slippe af med smerter og spændinger.


Der vil højst være 6-8 deltagere på forløbet. Dét at være sammen på et hold med undervisere og andre deltagere i trygge rammer har en helende og opbyggende effekt på sindet, og vi ved, at tillidsfulde relationer afbalancerer nervesystemet og fremkalder lykkehormonerne. Vores undervisere har mange års erfaring med behandling af centralnervesystemet og stresshåndtering.  Under forløbet guider vi dig blidt i et roligt tempo, så både krop og sind kan følge med. Det eneste, du skal gøre, er at møde op. Vi tager hånd om dig og møder dig der, hvor du er, for at give dig den viden og behandling, som du har brug for i netop din situation.


Stine+Munch+Foto+.jpg

Stine Munch, Cand.comm. og Cand.mag.psych., speciale i arbejdsrelateret stress, MindStrain coach med solid erfaring med holdforløb for stressramte.

Rikke-Dall-Hansen.jpg

Rikke Dall-Hansen, bevægelses- og kropsterapeut.

Deena.jpg

Madeena Jensen, Yogalærer: Hatha, Chandra, Restorativ yoga, Meditation og Pranayama.

 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os

Vi glæder os til at høre fra dig!


SALIG_40.jpg

8 uger: tirsdage og torsdag kl. 12:00-14:00

Opstartsdato: oprettes når vi har en gruppe på 6

PRIS: 12.000 kr. 
- det er muligt at afregne i rater, skriv til SALIG for mere information: info@saligdig.dk