ANDERS KONDRUP


MASSAGETERAPI

 
 

 

“Jeg elsker anatomi og fysiologi. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg interesseret mig for, hvordan kroppen hænger sammen og suget viden til mig, så jeg først kunne hjælpe mig selv og siden andre.

 


 

SPORTSNØRDET MASSAGETERAPEUT

Nogle gange vælger vi ikke selv vores vej her i livet, den er ligesom bestemt for os på forhånd. Det synes i hvert fald at være tilfældet for Anders. Han arbejder ikke bare som massør og personlig træner, han er det - helt ind i sin kerne. Som ung var han ofte syg og døjede med dårlig ryg og knæ, var på et hav af forskellige antibiotika kure, blev opereret syv gange med fuld narkose og var på et tidspunkt ved at miste højre arm. Men så fik han kontakt til en allergolog og diætist, der opdagede, at Anders var allergisk over for en række fødevarer. Han omlagde sin kost og hans styrke og energi vendte langsomt tilbage til hans krop. Gigtsymptomerne forsvandt, kiloene raslede af.

Så Anders mistede heldigvis ikke sin arm, men begyndte i stedet en karriere som massageterapeut - ironisk nok på Rigshospitalet. Siden har han undervist på flere massørskoler og har nu sin egen uddannelse ved siden af de hundredvis af klienter, som nyder godt af hans kloge hænder. Som sportsentusiast ved Anders, hvad det gør ved både krop og sind, når en lille del af kroppen ikke vil samarbejde med resten. Han gør en dyd ud af at finde det “epic spot”, som forårsager problemet og forløse det. Ofte arbejder han med fodstillinger og laver også skosåleR, der støtter kroppen i at rette op igen og kombinerer massage med rådgivning om kost og stress og laver skræddersyede træningsprogrammer.


MASSAGETERAPI


En session hos Anders tager udgangspunkt i din krops evne til at bære sig selv balanceret og blander fysiurgisk massage, mobilisering af led og muskler, kranio sakral terapi, medicinsk akupunktur og personlig træning. Ofte arbejder I også med din fodstilling, og hvis det er nødvendigt kan Anders lave specielle skosåler til dig, som både kan forebygge skader og være en hjælp i genoptræningen. Anders kombinerer også massageterapien kostvejledning og samtale om din hverdag for at danne sig et fuldstændigt billede af de udfordringer, du gerne vil arbejde med - fysisk og mentalt. Det kan eksempelvis være, at du ikke har en fysisk skade, men er stressramt og ønsker at arbejde med det gennem massageterapien.


60 min: 625 kr.
 
 

  • Paul Chek programming, 2015
     

  • Crossfit instruktør, 2012
     

  • Bike instruktør, 2009
     

  • Massageterapeut, 1998