MØD ANE MARIE STAUN


KANALISERING

Ane-Marie-salig.jpg
 
 



“Mit liv er blevet større efter dette aspekt af samtaler er kommet ind i mit liv. Jeg kan altid spørge en uvildig til råds. Jeg er blevet mere åben og glad. Jeg har ikke valgt denne vej. Den er blevet mig vist.”

 

 


 

KANAL TIL STØTTENDE  BUDSKABER

Da Ane Maries far blev hjertesyg og skulle opereres, blev hun bekymret. Men der skete også noget andet. Mens han  lå på operationsbordet, mærkede Ane Marie, der var hjemme hos sig selv, en lysende guide, der viste hende rundt i operationsrummet og gav hende en følelse af, at alt var, som det skulle være. To timer senere ringede hendes fars kone og fortalte, at faren lå til opvågning og havde det godt. Sådan opdagede Ane Marie sin evne til at kanalisere beroligende og støttende budskaber fra lysets guider - ikke bare til hende selv, men også til andre, der har brug for rådgivning eller tillid til, at de er, præcis hvor de skal være i livet.

Ane Marie har siden forfinet sin evne som mentee hos Anne Winfeldt. Sideløbende har hun selv tilbudt samtaler med kanaliserede budskaber og siden i foråret 2014 også kanaliseret budskaber for grupper. Hun har en særlig evne til at skabe et varmt, omsorgsfuldt og tillidsvækkende rum, hvor du trygt kan søge støtte fra dine lysende guider gennem hende. Hun videregiver kun konstruktive budskaber og lægger stor vægt på, at du tager imod disse budskaber på din egen måde. Her er ingen rigtig eller forkert måde at leve sit liv, men mulighed for at få støtte til præcis det liv, du ønsker.


 

SAMTALE MED KANALISEREDE BUDSKABER


 

En samtale hos Ane Marie kan tage udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Det kan også være, at du blot har et ønske om at høre, hvad der ligger af budskaber til dig. Når du har fortalt, hvad du gerne vil vide, lukker Ane Marie sine øjne og opretter kontakt. Hun ruller måske lidt med hovedet og beskriver undervejs, hvad hun ser, så du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Når dine lysende guider er i kontakt med Ane Marie, begynder samtalen. Det er altså ikke Ane Maries mening, du får, men budskaber fra lysets guider. Undervejs i samtalen har du mulighed for at spørge ind, bede om uddybninger eller stille nye spørgsmål. Når der ikke er flere budskaber til dig, takker Ane Marie lysets guider og åbner øjnene igen, så I sammen kan tale om din oplevelse af samtalen. Efter I har rundet af kan Ane Marie ofte ikke selv huske, hvad hun er blevet fortalt og har givet videre til dig, men hun giver dig mulighed for at optage samtalen, så du kan have den med dig som støtte videre på din vej.


 
60 min: 650 kr.
 
 
 
 

Ane-Marie-saligdig.jpg
  • Lærer fra Zahle Seminarium
     

  • 2011 første oplevelse med kanaliseret budskaber/syn
     
  • 2013 - overtagelse af eksisterende gruppe til at kanalisere budskaber
     

  • Løbende kurser hos mentor Anne Winfeldt