MØD
DITTE BYKÆRHOLM NIELSEN


RESTORATIV YOGA UDDANNELSE
- efteråret 2018

RESTORATIV YOGA WORKSHOP FOR FAGFOLK
- søndag d. 27. maj kl. 9.30 - 12:00

SOMMER OG SELVOMSORG WORKSHOP
- søndag d. 19. august kl. 10.00 - 12:30

ditte bykærholm bowspirng.jpg
 



”Jeg underviser fra hjertet, fra den dybeste dedikation til det, der er sandt for mig. Min kontakt til hjertet er afgørende for, at jeg kan møde mine elever, mig selv og praksissen med ansvarlighed, venlighed og medfølelse. Jeg er samtidigt klar og præcis og detaljeret i mine guidninger. Det er den måde at undervise på, som jeg også gerne vil give videre, fordi den både kan hele, skabe nærvær og livsvækst.”

 


 

HJERTELIG YOGINI PÅ SPRING

Bowspring og meditation er ikke bare en praksis for Ditte. Det er en måde at være i livet på. Ditte ser nemlig sig selv som et del af et stort menneskeligt fællesskab, hvis epicenter er ansvar og medfølelse – både over for sig selv, sine medmennesker og resten af verden med alle dens dyr og vækster. Derfor tilbyder Ditte ikke bare yogaundervisning, hun tilbyder et mindfuldt og medfølende rum, hvor både mennesker, dyr og planter kan vokse og udvikle sig endnu smukkere skabninger. Det rum har Ditte tidligere tilbudt som lærer, souschef og psykologistuderende, men da hun i en udfordrende tid præget af posttraumatisk stress, angst og depression tog en yogalæreruddannelse for at hele sig selv, fik hendes smukke vision et nyt udtryk. Ditte begyndte at undervise i yoga og var især optaget af den blide og restorative tilgang, som hun i mange år også har brugt til at støtte andre i deres heling.

Hendes egen helingsproces tog for alvor fart, da hun mødte Bowspring og begyndte at arbejde med forbindelsen mellem bindevæv og nervesystem gennem sensitive, åbne bevægelser. En fast praksis med Bowspring har givet Ditte et mere klart og centreret sind, tonet hendes nervesystem og gjort hende mere fleksibel. Sidenhen har hun kombineret sin første kærlighed til restorativ med Bowspring og meditation i variationen Bowstorativ. Både Bowspring og Bowstorativ har hun i dag mange års undervisningserfaring i. For Ditte er det en yin/yang praksis, der på samme tid både blødgør og styrker krop og sind med udgangspunkt i vores naturlige kurver, så vi får en fri og bevægelig kropsholdning. Derfor er Dittes yndlingselever dem, der er nysgerrige på at ændre gnavne vaner både kropsligt, mentalt og emotionelt og gennem Bowspring gå på opdagelse i nye mønstre og udfolde deres potentiale som mennesker – uanset om det er med et mål om en bedre kropsholdning på kontoret eller en mere spirituel udvikling som yogi.


Bowspring er en invitation til at observere dig selv og dine bevægelsesmønstre. Gennem blødgørende og åbnende bevægelser kan du gå på opdagelse i vaner, som din krop har lagret gennem tiden, og afprøve nye og anderledes bevægelsesmønstre, der kan støtte din krop i at hele og undgå skader og finde tilbage til en barnlig lethed og frihed. Bowspring er både en fysisk og en mental træningsform, som bruger muskler og fascia (bindevæv), som vi ikke plejer at bruge. Det er med til at tone dit bindevæv i hele kroppen, holde dine knogler sunde og styrke en fri kropsholdning. Bowspring er ideelt for alle typer af sportsudøvere, folk med rygproblemer, folk med siddende kontorarbejde, travle mennesker, ældre og folk, der ønsker en bedre kropsholdning.


Bowstorative er bowsprings udgave af Restorative yoga. Det er en nænsom, blød og langsom variation af bowspring, som inviterer dig til at hvile i uanstrengte og støttede stillinger med bowspring alignment. I de stillinger er fokus på at støtte kroppen optimalt i sin naturlige kurvede form og på den måde blødgøre og åbne kroppen og slippe vanemæssige og unødige spændinger. Både i krop og sind og hjerte. I bowstorative restituerer du rygsøjlens naturlige kurver ved at hydrere, blødgøre og åbne fascia (bindevæv) og afspænde dit nervesystem gennem åndedrøvelser. Du lander bevidst og opmærksomt i kroppen og kan opleve, hvordan dit sind samtidig bliver klart og blødt, ligesom hjertet får ro til at åbne sig i en dyb fornemmelse af at være tilstede i nuet.


bowstorativ ditte bykærholm.jpg
1:1 session 700 kr. 

Ditte Bykærholm nielsen bowspring.jpg
  • Lærereksamen
     

  • Yogalæreruddannelse, Hamsa
     

  • Restorativ yogalærer uddannelse med Judith Lasater, Cindy Lee, Bo Forbes
     

  • Mediation med Sally Kempton og Madhurime Rigtrup
     

  • Diverse kurser og workshops inden for anusara.
     

  • Bowspringtræning med Desi Springer, John Friend, Christy Punnett