CARMEN CSILLA MEDINA


STÆRK KÆRNE MED YOGA & BEVÆGELSESTERAPI
- torsdage kl 11:00-12:15

SALIG BLID HATHA FLOW
- hver 2. søndag kl. 9:30-10:45
 

Carmen Csilla Medina salig
 

 

 

“Jeg er overbevist om, at mennesker, der føler, at de mestre deres eget liv, også udviser større empati over for andre. Det er derfor jeg arbejder med at støtte andre i at få bedre kontakt til sig selv og mellem krop og psyke. Det ligger i overensstemmelse med mine værdier og min vision om at skabe en mere inkluderende verden, hvor vi respekterer hinanden og vores forskelligheder.”  

 


 

KREATIV OG DANSENDE PSYKOMOTORISK TERAPEUT

Ifølge Carmens mormor, dansede hun, før hun kunne gå. Men i folkeskolen lærte Carmen, at hun skulle sidde stille på sin stol og lytte efter i timevis. Så mistede hun kontakten til sin krop, faktisk i så voldsom en grad, at hun som 14-årig udviklede anoreksi. Tre år senere vendte hun tilbage til dansen og op og ned på sit liv. Hun fik igen kontakt til kroppen og et helt nyt syn på den. Det blev begyndelsen på hendes vej ud af spiseforstyrrelsen. Dans blev igen hendes store passion og er i dag også hendes levevej som danser, cirkusartist og underviser.

Det var også igennem dansen, at Carmen opdagede psykomotorikken. Hun drømte om at blive terapeut og ville gerne kombinere det med sin egen bevægelsespraksis og oplevelse af, hvordan bevægelse kan medvirke til selvaccept og transformation. Uddannelsen bragte blandt andet Carmen til Uruguay. Der blev hun også introduceret til luftakrobatik og inspireret til at snuppe et par kurser i aerial yoga og cirkuspædagogik. Den psykomotoriske baggrund og yoga smelter sammen i Carmens timer, hvor hun også gladeligt deler ud af sin erfaring fra fysisk træning, (selv)massage og pilates samt introducerer enkelte øvelser fra dans (ballet, moderne og dancehall) for sjov skyld.


BLID YOGA OG BEVÆGELSESTERAPI


Det kan være svært at være glad og taknemmelig for vores krop, når hverdagens travlhed og samfundets krav til, hvordan vi skal se ud, tager over, og vi først begynder at mærke kroppen, når den gør ondt. Derfor har Carmen dedikeret denne klasse til dig og din krop. Hun kombinerer blid yoga med pilates og psykomotorisk styrketræning og drysser lidt inspiration fra danseverdenen ovenpå, så du får trænet dine store og små muskelgrupper og herigennem både finmotorikken og grovmotorikken i forskellige kropsområder. På den måde styrker du din kropsholdning og kropsbevidsthed. Hver måned har Carmen særlig fokus på et kropsområde som for eksempel ryg, core eller fødder.



CARMEN CSILLA MEDINA salig
  • Skolen for Psykomotorik, UCC Hillerød og Universidad de la República, Montevideo
     

  • Aerial yoga instruktøruddannelse, Hungarian Aerial Gymnastic Association, Budapest
     

  • Massør hos Ezanza Massage og Wellness, København


  • Cirkuspædagogiske Grundkursus, AFUK
     

  • Wellness massage, At Work
     

  • Triggerpunktmassage,  Sportseducation