ANNE-SOPHIE MORGENLYKKE


WORKSHOP OG FORLØB KOMMER OP I EFTERÅRET

 

SALIG DOULA fødselsforberedelse
 



 


“Jeg elsker mit job, fordi rejsen ind i moderskabet hverken er en mor eller barn glemmer. Det er altid en oplevelse for mig at være vidne til og at styrke og støtte den proces, hvor kulturelle fortællinger om krop og forældreskab kommer til udtryk i personlige historier og udgør et kæmpe potentiale for transformation. Den gode fødsel ser ikke ud på én bestemt måde, men handler i høj grad om, I oplever tillid og tryghed til dem, der er omkring jer, når I skal sætte nyt liv i verden, og hvordan I står i det sammen som kommende forældre.“

 


 

VARM, OMSORGSFULD OG HELHEDSORIENTERET FØDSELSHJÆLPER

Det kan være svært helt at sætte fingeren på det magiske i at skabe nyt liv – være gravid, føde og blive mor og far. For Anne-Sophie har graviditet og fødsel altid været mere end blot en kropslig handling, og hun har altid været optaget af, hvad dette mere er. Verden kaldte under hendes første graviditet og fødsel på noget nyt og andet, end det hun mødte. Hendes tillærte  pæne-, autoritetstro- og pligtopfyldende måde at være pige og kvinde på matchede ikke særlig godt med moderskabet. Anne-Sophie måtte udvide sit repertoire af udtryk og blandt andet finde modet til at tage aktivt stilling og stå ved sine valg, også når de brød med normerne. Da Anne-Sophies andet barn blev født, blev hun konfronteret med sine dybeste sår fra fortiden. Selvom hun havde forberedt sig på fødslen i sit hoved og med sin krop, så var hun ikke forberedt på det psykiske aspekt. Hun oplevede, hvor vigtigt det er ikke at føle sig alene under en fødsel og i forløbet før og efter, og det gjorde, at hun besluttede sig for at blive doula.  

Anne-Sophie tror på, at vi kan klare meget, så længe vi har en hånd i ryggen, som med kærlig resonans kan støtte os, så vi kan opleve at have kontrol, tillid og tryghed. Graviditet og fødsel er for hende en unik mulighed for at blive styrket i alt det, vi kommer med og kan - og samtidig frigøre os fra det, der tynger, holder os nede og ikke længere tjener os. For hende er det vigtigt med et helhedsorienteret blik på netop den proces, fordi krop og sind er uadskillelige. Derfor insisterer hun på at se graviditet og fødsel på en ny måde og med sin omsorg, personlige erfaring og viden støtte begge forældre i at bruge netop de perioder, hvor nyt liv bliver skabt, til også at skabe nye gennembrud i sig selv og knytte tættere bånd. For hende er et doula-forløb også en rejse mod større frihed, mere kærlighed og større overskud ikke bare til barnet, men også til sig selv, sin partner og det at være familie.


I en session hos Anne-Sophie går I sammen på opdagelse i det, der kan være svært, uoverskueligt eller udfordrende for dig eller jer. Uanset om du er gravid eller ej, handler det ofte om emner vedrørende forældreskab og familie (det kan dog også handle om andre ting). Anne-Sophie oplever ofte, hvor stor en lettelse det er, når hun sætter rammen for, at du kan sætte ord på, eller I sammen kan tale om alle de tanker og følelser, der ellers roder rundt. Gennem samtalen kan du få nye perspektiver og derigennem mulighed for at agere i dit eget liv i overensstemmelse med dine værdier og principper.                           

Anne-Sophie er særlig specialiseret i samtaler omkring det at være grebet af fødselsangst og bekymring for at skulle føde og har støttet rigtig mange til at komme på den anden side af denne udfordring.


60 min: 800 kr. 
6 samtaler: 3800 kr. 

EFTERFØDSELS-
SAMTALER


Har du haft en hård fødselsoplevelse, kan du måske have brug for en efterfødselssamtale eller et efterfødsels-samtaleforløb, hvor du kan dele og heale din oplevelse samt få nye perspektiver på, hvordan du tackler det, der opleves svært, udfordrende og uoverskueligt. Anne-Sophies erfaring med lige netop dette område er stort, og du er mere end velkommen.


60 min: 800 kr. 
6 samtaler: 3800 kr. 

INDIVIDUEL FØDSELS-
FORBEREDELSE
AF PAR


I får to timers forberedelse skræddersyet og tilrettelagt præcis til jeres behov. Anne-Sophies individuelle fødselsforberedelse er noget helt særligt, fordi I arbejder ud fra netop jeres konkrete situation og relation. Sammen finder I ud af, hvad det optimale fødselssamarbejde er, og hvordan det kan se ud i praksis. I kan ikke sikre jer, at tingene i fødslen ikke bliver svære, men I kan arbejde med, hvad I gør, hvis det bliver svært. I vil stå stærkere bade mentalt, men også få konkrete redskaber.


60 min: 800 kr. 
6 samtaler: 3800 kr. 

Rebozo massage løsner op i muskulaturen omkring bækkenet, lindrer din krop, og gør det muligt for dit barn at lægge sig optimalt tilrette inden fødslen. Anne-Sophie foreslår desuden øvelser, du kan tage med hjem og bruge i tiden frem til fødslen. Hvis du kommer efter uge 37+, vil du kunne vælge, om du ønsker fødselsmodnende akupressur i slutningen af rebozo massagen.


60-90 min: 700 kr. 

For jer der ønsker at være sikre på en kendt og kontinuerlig støtte hele vejen igennem jeres graviditet og fødsel frem til cirka fire uger efter fødslen. I lærer hinanden og Anne-Sophie rigtig godt at kende frem til fødslen, så I under fødslen kan vide jer sikre på, at der altid er en tilstede, der kender jer og jeres ønsker rigtig godt.


salig gavid - Fødselsforberedelse Anne-Sophie Morgenlykke
SALIG rebozo - GRAVID
  • Doulauddannet v/ doulauddannelsen
     

  • Forfremtiden jordemødre - doulauddannelse v/ fødeklinik maia
     

  • Fødselspraktiker v/ Jordemoder Krista Bella og smertefrifødsel
     

  • Narrativ familieterapeut
     

  • Lærer