Hos SALIG tilbyder vi et individuelt pakkeforløb til dig,
der netop har fået hjernerystelse eller har langvarige gener heraf (postcommotionelt syndrom).

 

PAKKEFORLØB:  

8 uger med Fascial Flow enesessioner og Restorativ yoga

Pernille-Sophia-Bach-HJERNERYSTELSE.jpg

Gener efter en hjernerystelse er mangeartede og individuelle – de kan være både fysiske, emotionelle, kognitive og søvnrelaterede. Hvorvidt slaget har været voldsomt eller ej, synes ikke at have en sammenhæng i forhold til omfanget af gener eller hjernerystelsens varighed. 

Hos Salig giver vi individuel vejledning og tager udgangspunkt i din oplevelse af symptomer efter at have slået hovedet. Vores fokus er på nervesystemets og bindevævets reaktion på hovedtraumet samt på de følelsesmæssige reaktioner, der kan komme som følge af hjernerystelsens indvirkning på hverdagen. Vi ved, at hjernen har en høj grad af evne til at komme sig – især hvis tilstanden efter en hjernerystelse mødes med både forståelse og de rette tiltag, hvorfor vi altid følger med i seneste forskning og anbefalinger på området.

Ved behov for kognitiv genoptræning, henvises til Center For Hjerneskade eller til at kontakte en hjerneskadekoordinator i kommunen.

HJERNERYSTELSESKONSULTATION:

For at sikre at pakkeforløbet er det rette for dig, anbefaler vi, at du først booker tid til en hjernerystelseskonsultation hos sygeplejerske og Fascial Flow behandler, Pernille Sophia Bach.

Her kan I sammen gennemgå dine symptomer, og Pernille kan på baggrund af samtalen tilrettelægge et individuelt pakkeforløb, som passer til netop din situation. Ved en hjernerystelse opstår der ofte en inflammatorisk tilstand i hjerne og det omkringliggende væv. Konsultationen kan derfor også afklare, hvorvidt du kunne have gavn af at modtage kost- og kosttilskudsvejledning i henhold til at dæmpe dine symptomer.


PAKKEFORLØB: 8 UGER MED FASCIAL FLOW ENESESSIONER OG RESTORATIV YOGA 

Forløbet varer 8 uger og indeholder én ugentlig Fascial Flow enesession samt mulighed for at deltage i op til to ugentlige Restorativ yogaklasser (afhængigt af hvad du kan overskue).

HVAD ER EN FASCIAL FLOW ENESESSION?

Ved en Fascial Flow enesession møder du Pernille Sophia Bach, som har indgående kendskab til hjernerystelser. Sessionerne er en kombination af samtale og nænsom manuel behandling af bindevæv og nervesystem på briks. Når du er klar, vil du også blive præsenteret for små bevægelsessekvenser fra Fascial Flow® (hyperlink til beskrivelse af FF?), som kan blødgøre dit væv i ansigt, nakke eller andre dele af kroppen. 

På grund af bindevævets struktur, kommunikerer det med alt andet i kroppen, inklusiv det alarmberedskab, som er blevet aktiveret i nervesystemet ved hovedtraumet/slaget.

Når din krop og nervesystem mødes i et roligt tempo, som tager hensyn til de erfaringer, du både kropsligt og følelsesmæssigt har med dig, er det med kontakt, bevidsthed og små bevægelser muligt langsomt at løsne de nuværende fastlåste tilstande i vævet og potentielt følelsesliv. 

Under sessionen vil Pernille løbende afstemme behandlingen med dig, så doseringen bliver den rette til dig. En session varer 90 min. Kom gerne i blødt og behageligt tøj.

HVAD ER RESTORATIV YOGA

Restorativ yoga er ren afspænding i støttede liggende og siddende stillinger. Du pakkes ind i tæpper og kan læne dig op ad og finde støtte med bolsters (yogapuder), tæpper, blokke og bælter. De støttede stillinger inviterer kroppen til at komme ned i ro/hvile-delen af nervesystemet. Her restituerer og genopbygger kroppen sig selv og giver mulighed for at slippe spændinger og smerter i bindevæv. For at opnå ro i nervesystemet, og dermed en tilstand af dyb afspænding, holdes stillingerne i 5-20 minutter. Jo mere afspændt du er kropsligt og mentalt, jo mere regeneration sker der på celleplan og i dit organsystem. Restorativ yoga hjælpe dig til at reparere og genfinde balance, og har egenomsorg i fokus - et trygt rum, hvor du kan restituere og nyde uden at skulle yde. Klasserne indgår på vores ugeskema for alle medlemmer af Salig, og du vil møde deltagere både med og uden hjernerystelse. Alle vores Restorativ undervisere har modtaget supervision i forhold til at favne dig med hjernerystelse.

Pakkeforløbet møder dig med respekt, omsorg og forståelse for din tilstand. 

Kombinationen af manuel behandling på briks, de små Fascial Flow® bevægelsessekvenser samt bløde restorative hvilestillinger vil hjælpe din hjernes helingsproces på vej, dæmpe eller måske fjerne dine symptomer, give din krop mere bevægelighed samt øge din evne til egenomsorg og følelsesmæssigt håndtering af din nuværende tilstand. 

Vi glæder os til at hjælpe dig på vej.


Hjernerystelseskonsultation 550 kr.:
- konsultation, 120 min

8 ugers hjernerystelses-pakke 4.480 kr.:
- 8 x 1:1 fascial flow sessioner
- op til 2 x restorativ yogaklasser pr. uge i 8 uger
(= 16 klasser)

HJERNERYSTELSE BEHANDLING.jpg
restorativ yoga hjernerystelse.jpg