Gener efter en hjernerystelse eller et piskesmæld kan være fysiske, kognitive, emotionelle og søvnrelaterede. I behandlingerne tages udgangspunkt i nervesystemets og bindevævets reaktion på traumet samt de følelsesmæssige reaktioner, der kan komme som følge af traumets indvirkning på hverdagen.

 

PAKKEFORLØB: HJERNERYSTELSE OG PISKESMELD

Pernille-Sophia-Bach-HJERNERYSTELSE.jpg

Bindevæv og nervesystem taler sammen – også ved et hovedtraume. I forbindelse med en hjernerystelse eller et piskesmæld oplever mange, at de over tid bliver mere stive og ømme i kroppen. I starten vil det primært være relateret til området for traumet, men ofte breder både stivhed og en smertefuld tilstand sig til større dele af bevægeapparatet. Dette skyldes at bindevævet har trukket sig sammen som led i en forsvarsmekanisme, hvilket ændrer de sensoriske input fra nerverne som løber via bindevævet. Dette forringer den naturlige mobilitet og normale kropsfornemmelse, og kroppen kan opleves fragmenteret. Ved et nakke- eller hovedtraume mister vævet sin elasticitet og støddæmpende funktion. Det gør området yderligere sårbart og sensitivt ved bevægelser som hop, skub eller fald. Det kan være sværere at bedømme hovedets placering og afstand til omgivelserne – hvilket øger risikoen for at slå hovedet på ny.

1:1 FASCIAL FLOW

Bindevævet er en direkte adgang til det autonome nervesystem og det alarmberedskab, som er blevet aktiveret ved traumet. Det vi mærker som spænding i kroppen, er udtryk for bindevævets kommunikation med nervesystemet. Gennem kontakt, små bevægelser og bevidsthed kan vi invitere vævet i dit ansigt og krop til at løsne op for sin spændte tilstand. Over tid kan du lære at sanse og bevæge dig indefra, så du selv kan lavet et skift i nervesystemet, hvilket både vil påvirke din fysiske og emotionelle tilstand positivt.

Sessioner vil være bygget op som beskrevet under 1:1 session – altid i nænsomt samspil med dig. Ved behov for kognitiv genoptræning henviser til Center for hjerneskade.

KOST

Ved et hovedtraume opstår en inflammatorisk tilstand i hjernen og i vævet omkring. For at hjælpe hjerne, nervesystem og bindevævet bedst muligt på vej, har Pernille mulighed for at give vejledning omkring kost og kosttilskud. Ved behov for større indsats, kan jeg henvise til relevante forløb.

RESTORATIV YOGA

Restorativ yoga er ren afspænding i støttede liggende og siddende stillinger. Du pakkes ind i tæpper og kan læne dig op ad og finde støtte med bolsters (yogapuder), tæpper, blokke og bælter. De støttede stillinger inviterer kroppen til at komme ned i ro/hvile-delen af nervesystemet. Her restituerer og genopbygger kroppen sig selv og giver mulighed for at slippe spændinger og smerter i bindevæv. For at opnå ro i nervesystemet, og dermed en tilstand af dyb afspænding, holdes stillingerne i 5-20 minutter. Jo mere afspændt du er i kroppen og mentalt, jo mere regeneration sker der på celleplan og i dit organsystem. Idet dit nervesystem har været udsat for chok på baggrund af piskesmældet eller hjernerystelsen, kan restorativ yoga hjælpe dig til at reparere og genfinde balancen. Restorativ yoga har (selv)omsorg i fokus - et trygt rum, hvor du kan restituere og nyde uden at skulle yde.

INDIVIDUELT PAKKEFORLØB

Med denne kombination af fascial flow og 2 ugentlige restorativ yogaklasser, kan du på 10 uger opleve bedring generelt i dit system, mere bevægelighed og få redskaber til at håndtere din nuværende tilstand. For at sikre at dette forløb er den rette kombination for dig, anbefaler vi at du booker en intro hjernerystelses-pakke som udover 1:1 fascial flow session og en restorativ yogaklasse, også indeholder en konsultation. Her vil Pernille tilrettelægge et videre forløb som passer til netop din situation.


Intro hjernerystelse / piskesmelds-pakke 550 kr.:
- konsultation
- 1:1 fascial flow session
- 1 restorativ yogaklasse

10 ugers hjernerystelses / piskesmelds-pakke 3.950 kr.:
- 5 x 1:1 fascial flow sessioner
- 2 x restorativ yogaklasser pr. uge i 10 uger (=20 klasser)

HJERNERYSTELSE BEHANDLING.jpg
restorativ yoga hjernerystelse.jpg