Back to All Events

7-UGERS YOGAFORLØB MED SAMTALETERAPI

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

FÅ STØRRE INDRE OG YDRE FRIHED

Dette forløb er din mulighed for en intens terapeutisk yogapraksis i en velkendt og tryg lille gruppe, samtidig med at du hveranden uge taler med en uddannet psykoterapeut. Samtaleterapien tager udgangspunkt i dig, uanset om emnet har direkte forbindelse til din praksis på måtten, den foregående uge, eller om den drejer sig om noget, du har erfaret eller oplevet tidligere i dit liv eller i den mellemliggende periode.
 

cecilie-bjørk-salig.jpg

Dette forløb er altså din mulighed for at gå i proces med både kroppen og med dine følelser, tanker og mønstre. Alt sammen i et trygt og fortroligt rum, hvor den samme person guider dig igennem din yogapraksis og skaber det medmenneskelige rum i samtaleterapien, hvor du kan få lov til at udfolde dig. Den person er Cecilie Bjørk, der er uddannet cand. mag. i sprogpsykologi og psykoterapeut MPF. Derudover har hun undervist yoga siden 2013 og har specialiseret sig i terapeutisk yoga.


TERAPEUTISK YOGA

Yogaen vil tage udgangspunkt i temaer, der relaterer sig til måder at tænke og være på. Vi skal blandt andet arbejde med selvomsorg, tillid, ro og hvilen og med at blive bevidst om egne grænser og holde fast i dem. Alt sammen gennem afstressende og beroligende yoga.
 

SAMTALETERAPIEN

Her får du mulighed for at blive bevidst om nye og gamle mønstre, som engang var hensigtsmæssige, men som i dag er en hindring og et benspænd i livet. Med den nye viden er der mulighed for at gøre noget aktivt og andet end du plejer.

Cecilies faglige fundament bygger på flere inspirationskilder blandt andet gestalt terapi, analytisk psykologi, eksistentiel psykoterapi, systemisk terapi, narrativ terapi, kognitiv terapi og kropsterapi. Min tilgang til terapi er psykodynamisk og oplevelsesorienteret.


DETTE FÅR DU UD AF FORLØBET

Du får mulighed for at starte en indre-og ydre opdagelsesrejse, der vil føre til mere FRIHED.

Frihed vil du opleve kropsligt, fordi du i 7 uger har en fast yogapraksis. Du vil opleve mere frihed i din krop både i led, muskler, bindevæv, blodcirkulation og meget mere. Du vil få indsigt i, hvordan du med yogaen kan arbejde terapeutisk med psykiske problemstillinger og hvilke stillinger, der kan være gavnlige i forhold til bestemte problematikker. Du kommer altså til at få en værktøjskasse, du kan bruge fremover.

yoga-og-terapi.jpg

Men du vil også komme til at mærke større frihed i dit indre. I samtaleterapien beskæftiger Du og Cecilie jer med det, der fylder for dig. Både det der er nemt at italesætte, og det der er nyt og udfordrende for dig at tale om. Du kommer til at arbejde med dine overbevisninger, mønstre og handlemåder. Når du bliver bevidst om, hvad du gør, på hvilken måde du gør det, og hvordan du tænker om dig selv, sætter det dig fri til at gøre noget nyt og andet end du plejer. Samtaleterapien gør dig i stand til på de indre linjer at skabe større overblik og helhed. Du bliver grundlæggende bedre til at forstå dig selv. Dette skaber frihed.


Kontakt Cecilie på tlf. 30 70 45 54 eller på mail for spørgsmål. 

Dato:  7 ugers forløb i april og maj
1. uge: Terapeutisk yoga d. 8/4 kl. 9:30-11:00
2. uge: Individuel samtaleterapi, 1 time
3. uge: Terapeutisk yoga d. 22/4 kl. 9:30-11:00
4. uge: Individuel samtaleterapi, 1 time
5. uge: Terapeutisk yoga d. 6/5 kl. 9:30-11:00
6. uge: Individuel samtaleterapi, 1 time
7. uge: Terapeutisk yoga d. 20/5 kl. 9:30-11:00

EARLY BIRD: 2100 kr. (de første 4 der booker)
- herefter 2400 kr. 

Underviser: Cecilie Bjørk

Earlier Event: April 6
DE-STRESS WORKSHOP
Later Event: April 8
YIN OG YANG YOGA FOR ALLE