Back to All Events

BREATHWORK-FORLØB MED AKUPRESSUR

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

Få et sundere forhold til mad og til din krop

Vores forhold til mad er ikke altid lige nemt. Vi kan hurtigt fare vild i alle de forskellige oplysninger og sundhedsråd, vi bombarderes med. Og den dårlige samvittighed, den kender du måske? Hvis du bruger for meget tid på at planlægge eller tænke på, hvad du bør eller ikke bør spise og har lyst til at slippe blokeringerne, få mere selvaccept og genfinde troen på dig selv, så er dette forløb måske for dig?

Gennem breathwork og akupressur arbejder Suzanne med styrke din evne til at lytte til din krops signaler, føle dig mere forbundet til andre og opnå større integritet og autenticitet.


DET DU FÅR VED AT DELTAGE:

  • Konkrete og brugbare redskaber, du kan tage med hjem.
  • Viden om akupressur, som kan få kroppen til at slappe af og tage imod.
  • Mindfulness øvelser som vi laver sammen, og som kan åbne op for dit flow.
  • Guidet Breathwork session ud fra de forskellige temaer, som kan øge dit nærvær og din opmærksomhed på dig selv
  • Følelsen af at være til stede i kroppen og at det er ok.
  • Støtte til at slippe de mønstre, som ikke længere tjener dig.

 

STRUKTUR:   

Suzanne begynder hver aften med en kort meditation, så du kan lande og vinke farvel til omverdenen og sige hej til en aften i selvkærlighedens navn. Meditationen er efterfulgt af nogle små lette øvelser, efterfulgt af mulighed for at skrive og reflektere over aftenens tema.

Efter en kort pause laver I en aktiv åndedrætsmeditation for at få fokus væk fra hovedet og ind i kroppen. Du bliver derefter guidet ind i aftenens Breathwork-session, hvor du får mulighed for at dykke ned i det ubevidste. Det foregår i en liggende stilling, og du er fri til at bevæge kroppen undervejs. Sessionen varer cirka en time, hvor du trækker vejret gennem åben mund uden pause mellem indånding og udånding. De følelser og fornemmelser, du oplever under breathwork, kommer kun op til overfladen, fordi de er klar til at blive forløst. Du møder aldrig noget i dig selv, som ikke allerede eksisterer.

Dit åndedræt støtter dig i processen, og Suzanne er med til at sparre og støtte op undervejs. Under sessionen kommer hun rundt og trykker på forskellige punkter på kroppen, hvis hun kan se at energien er blokeret. I laver en meget blid form for breathwork, så din krop og dit sind har chance for at følge med. Suzanne ser selv breathwork som broen mellem krop og hoved.

Aftenen slutter med ”integration”, hvor du får lov til at lade alle dine følelser bundfalde sig.

Hver aften vil der være plads til samtale, støtte og fordybelse. Suzanne guider dig hele vejen igennem.
 

TEMAER:

  • 29. maj: Breathwork og dine mønstre.
  • 5. juni: Breathwork og følelser.
  • 2. juni: Breathwork og indre barn.
  • 19. juni: Breathwork og manifestering.

Suzanne taler ud fra sin erfaring som behandler på et privathospital for spiseforstyrrede, fra sit speciale om spiseforstyrrelse på psykologistudiet og fra sin personlige erfaring. Hun er desuden uddannet åndedræts- og EFT- terapeut.


Datoer:  29. maj, 5. juni, 12. juni og 19. juni kl. 19:00-21:30

Early bird: 1.500 kr. indtil 2. maj
- herefter 2.000 kr.

Prisen er inkl. En gratis 1:1 samtale på 30 minutter.

Underviser: Suzanne Jensen

Earlier Event: May 27
AKTIV OSHO MEDITATION
Later Event: June 3
YOGA MED KVINDEN I CENTRUM