Back to All Events

FORÆLDRE & BARN 3-5 ÅR FORLØB


  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

FAMILIEYOGA

Kom med på en yogarejse sammen med dit barn. Forløbet giver forældre mulighed for at møde deres eget indre legebarn og derved komme ud af deres eget hovedet og ned i kroppen. Det er sjovt for børnene at kunne lege med deres forældre og sammen dele udfordringer og oplevelser. Her er der også plads til bare at være til, og vi vil lave sjove ansigter, lege cirkus, danse, hoppe, balancere, grine, trække vejret dybt ned i maven og afspænde hele kroppen. Sanser og grundmotorik stimuleres, og I vil opleve samvær på en ny måde, hvor der er tid til at være, lege, udforske og lære.


Opstart: Søndag d. 3. september 2017 kl. 11:00-12:00. Sidste gang er d. 24. september

Pris: 500 kr. for 4 gange

Underviser: Rikke Dall-Hansen
 

Når Rikke underviser i børneyoga leger hun med elementer fra forskellige yogaformer og inddrager sin erfaring fra teater, terapi, dans og cirkus. Det mix bliver til en sjov og kreativ måde at dyrke yoga og aktivere både sanser, sind og krop hos børnene.


Børn er de fødte yogier. Desværre er de voksnes travle hverdag smittet af på børnene, samtidig med at de små bliver bombarderet med indtryk fra omgivelserne, tv og iPad. Alt dette går ind og påvirker børnenes naturlige væren i nuet, nærværet med andre og koncentrationen. Til børneyoga giver vi børnene rum til bare at være dem selv, tiden til at mærke efter og fordybe sig og friheden til at lege og have det sjovt. Samtidig lærer de selvfølgelig en masse gode yogaøvelser, så de får sunde og stærke kroppe og sind.


Yogaen har positiv indflydelse på barnets selvværd, motorik, balance og koncentration, samtidig med at den stimulerer barnets sanser og medvirker til, at barnet lærer at finde ro.
 

Børneyogatimen er opbygget omkring et tema eller en historie, som gør yogaen sjov og på alderssvarende niveau. Yogatimen vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og deres behov. Derfor kombineres den traditionelle yoga med sjove yogalege, sange, rim, cirkus og eventyr. Vi slutter altid timen af med mindfulness- og afspændingsøvelser, som ligesom for mange voksne, er noget af det børnene glæder sig allermest til. 

Later Event: September 4
TWEENYOGA 10-13 ÅR - FORLØB