Back to All Events

YOGA FERIE I GOA


DRØMMER DU OM ET AFBRÆK FRA VINTERENS MØRKE OG KULDE?

Så er denne yogaferie til yogaens eget magiske hjemland med masser af yoga, mindfulness, mulighed for skøn massage og dejlig, sund mad måske noget for dig.

Hvornår: 
Søndag den 28. januar til søndag den 4. februar 2018.

Hvor: 
Vi skal bo i en palmelund på Ashiyana Yoga Retreatcenter – et lille afsides paradis ved en Goas smukkeste og fredeligste strande, Mandrem Beach, ud til det Indiske Ocean.

14364748_1267432049942003_7321230605152824831_n.jpg

Antal deltagere:
Vi har reserveret plads til 16 deltagere, og turen bliver til noget ved min. 10 deltagere. Pladserne og værelsestyperne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Underviserne og undervisningen:
Der vil blive præsenteret øvelser og teknikker med henblik på at finde og genfinde ro, glæde, nydelse og taknemmelighed i hverdagen. 

Lisbeth Beierholmwww.restoreandheal.dk - uddannet yogalærer i 2012 med efteruddannelse i restorativ yoga, yogaterapeutik, yin yoga og yin yoga-massage. Ud fra temaer fra yogafilosofien skal vi arbejde med at få positiv opmærksomhed ind i kroppen. Blive bedre til at lytte til kroppens og sindets signaler og observere tendenser hos os selv. Om morgenen vækker vi kroppen med blid yoga i bevægelse, mens vi om eftermiddagen skal lave lange yin yoga-stræk og restorativ yoga.

Jeanette Beierholmwww.psykologjeanettebeierholm.dk - psykolog og mindfulnesstræner med mange års erfaring i undervisning af mindfulness og mindful selfcompassion vil med udgangspunkt i korte teoretiske oplæg lave guidede meditationer og refleksionsøvelser og introducere enkle teknikker herunder mindful spisning og walking. 

 

Et typisk dagsprogram vil være:

1150471_637338342951380_1533382895_o.jpg
  • Kl. 7: Godmorgen-te
     
  • Kl. 7-9.30: Yoga og mindfulness
     
  • Kl. 10-11: Brunch
     
  • Kl. 11-17: Pause (til udflugter, behandlinger, badning eller andet)
     
  • Kl. 17-19: Yoga og mindfulness
     
  • Kl. 19: Middag
 

I pausen midt på dagen er tid til gå- og badeture ved standen, tage på sejltur, udflugt til de lokale markeder, krydderiplantager, templer og andre seværdigheder, blive forkælet med massage eller slappe af i en af de mange hængekøjer i skyggen af palmerne. 
For at fremme muligheden for ro og fordybelse vil der i løbet af opholdet være perioder med stilhed.  

Brunch og aftenbuffet er fortrinsvis vegetarisk, men der kan også være fisk eller kylling. Dagen igennem er der fri adgang til lemon-gingerte, indisk chaite og filtreret vand.


PRIS:
Prisen for en uges yogaferie i Goa starter ved ca. kr. 7.500 (afhængig af hvilken værelsestype du vælger) for yoga, ophold, forplejning og transfer tur/retur til Goa lufthavn. 

Du kan vælge mellem nedenstående værelsestyper, der alle har eget bad.

VÆRELSESTYPER:

  • "Beach Hut" simpel bambushytte – enkelt værelse - 490 euro.
  • "Eco – lodges" delt dobbelt værelse - 490 euro.
  • "Raj værelse" delt dobbelt værelse - 630 euro.
  • "Raj luksus værelse" delt dobbelt værelse - 770 euro.


Du kan finde mere info og beskrivelse af værelserne på:
https://www.ashiyana-yoga-goa.com/luxury-accommodation-goa-india.html

Undervisning og ophold bookes og betales separat. 
Ved tilmelding betales kursusgebyr incl. lufthavnstransfer 3.900 kr., og cirka tre måneder før afrejse betales opholdet til Ashiyana. 

Du booker selv din flybillet, der afhængig af rejsetid koster 4.000-5.000 kr. 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om stort og småt på mail soesterb@gmail.com eller til at ringe til en os:
Jeanette Beierholm (+45 26 47 08 37) og Lisbeth Beierholm (+45 40 46 76 95)

Se mere på Ashiyanas hjemmeside: 
https://www.ashiyana-yoga-goa.com/
Og på Youtube:  
https://www.youtube.com/embed/inyU-b3Xc5o


Lisbet-beierholm-SALIG1.jpg

Dato: 28. januar 2018 – 4. februar 2018

Pris: starter ved ca. kr. 7.500 (læs mere i ovenstående tekst)

Underviser: Lisbeth Beierholm & Jeanette Beierholm

Later Event: February 3
SALIG OPDAGELSE