Back to All Events

HORMONYOGAWORKSHOP

YOGAØVELSER OG 5-ELEMENT-TEORIEN FRA KINESISK MEDICIN

 

Når snakken falder på hormoner, tænker de fleste på overgangsalderen.

Men de færreste er bevidste om, at hormoner påvirker os hver eneste dag og at vores livsstil i dag med fx stress, sukker og hormonforstyrrende stoffer ofte skaber en ubalance indeni. Og det påvirker vores humør, krop og energiniveau.

Hormonyoga integrerer yogaterapeutiske stillinger og viden om hormonsystemet baseret på 5-element-teorien fra kinesisk medicin.

Vi vil arbejde målrettet med de organer i kroppen, der påvirker vores hormonsystem, så du får genskabt den indre balance og går herfra med mere overskud, glæde og energi.

Workshoppen starter med blid hatha yoga, hvor vi får varmet kroppen let op, efterfulgt af en beroligende og afstressende yin og restorativ del, hvor vi går i dybden med stillingerne.
 

Til sidst afslutter vi med en lang og rolig shavasana afspænding, så du kommer helt ned i tempo.

Der vil blive serveret lidt te og snacks i løbet af workshoppen og du vil lære yogaøvelser, du kan tage med hjem, så du kan dyrke hormonyoga derhjemme.

Alle kan være med, begyndere som øvede.


Dato: Lørdag d. 26. august 2017 kl. 14:00 - 16:30 

Pris: 250 kr

Underviser: Laura Grubb

Medbring: Tøj til at lave yoga i, en flaske vand og gerne en varm trøje og sokker til de mere restorative stillinger.

Earlier Event: August 25
COPENHAGEN YOGA FESTIVAL