Back to All Events

BÆREDYGTIGE HVERDAGSVANER

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

YOGA OG KLIMABEVIDSTHED

Hvorfor går så mange yogier op i bæredygtighed? Og hvorfor dyrker så mange klimaaktivister yoga? Der er en grundlæggende forbindelse mellem din yogapraksis og dit ønske om at gøre verden til et bedre sted. Det er netop denne forbindelse, vi vil dyrke til denne workshop.

Sustain Daily er grønne foregangskvinder, der ved, hvad det vil sige at leve bæredygtigt hver dag. SALIG er med sin holistiske tilgang til yoga og behandling en af spydspidserne for at tænke dybere over både bevægelse og bevidsthed. Sammen giver vi dig en to timers intro til, hvordan du kan kombinere yoga, yogafilosofi og håndgribelige bæredygtige vaner for at komme i gang med at leve en hverdag i overensstemmelse med dine værdier.

daily-sustain-SALIG-event1.jpg

Fra Sustain Daily møder du Emma og Johanne, som går op i, at hverdagen skal være så bæredygtig som mulig. De fortæller om, hvordan de selv kom i gang med at leve mere bæredygtigt, og hvordan du kan starte nye grønne vaner allerede i dag.

Hos Sustain Daily tror de på, at det er gennem de små skridt, at du skaber en kontinuerlig forskel i hverdagen. Ved at starte småt, vil en lavine af grønne værdier hurtigt skylle over dit liv, og det kan både føles skønt og overvældende. Emma og Johanne vil derfor guide dig igennem det hele, så du bedst kan ændre dit liv på en bæredygtig måde.

Fra SALIG møder du yogalærer Andrea Carter Lund, som vil guide dig igennem klassiske yogastillinger med et moderne touch. Med blide flows og vuggende stræk bliver du inviteret til at søge ind i din krop, mærke efter og lytte til kroppen og de signaler, den giver dig. Andrea tror på, at yoga ikke skal se ud på en bestemt måde - det vigtigste er, at du kommer som du er og lytter til din krop.

Andrea giver også en introduktion til yogafilosofi og overlappet til bæredygtig livsstil. Hun vil koncentrere sig om den del af yogafilosofien, som berører de første to kleshaer (mentaltilstande): avidya (ignorance) og asmita (egoisme). Det er ofte disse to forhindringer, man skal overvinde for at være et mere medfølende menneske, der har lyst til at arbejde og kæmpe for noget andet end en selv. Medfølelse er for Andrea et kerneord, når vi snakker bæredygtighed.

Dagen er for dig, der bekymrer dig eller interesserer dig for klimaforandringer, miljøspørgsmål og bæredygtig omstilling, og samtidig har eller ønsker dig en yogapraksis.
 


PÅ WORKSHOPPEN FÅR DU:

  • 30 minutters afslappende yoga med Andrea Carter Lund

  • 30 minutters introduktion til yoga filosofi og dens overlap med bæredygtig livsstil

  • 60 minutters talk med Sustain Daily om hvordan du kan omdanne dine værdier og gode intentioner til konkrete klima og miljøvenlige vaner

  • 10+ bæredygtige vaner du kan implementere i morgen

  • Klarhed over hvordan du bedst kommer i gang med livsstilsændringer

  • Et eksemplar af det bæredygtige livsstilsmagasin Sustain Yearly - andet år

  • En ekstra gratis yogatime hos Salig til brug når du vil

  • Lækre økologiske snacks


SALIG BÆREDYGTIG HVERDAGSVANER SUSTAIN DAILY

Dato:  30. september kl. 17:00-19:00

Pris: 500 kr.
- early bird 350 kr. indtil 14. september. 

Underviser: Sustian Daily & SALIG


Earlier Event: September 25
HEALINGSAFTEN
Later Event: October 5
GRATIS FOREDRAG