Back to All Events

YOGA MED KVINDEN I CENTRUM

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

STYRK DIN VELVÆRE OG VITALITET

Tidens ideal om “superkvinden”, der skal kunne det hele og være alt for alle, har ført til høje niveauer af stress, træthed og frustration hos rigtig mange kvinder. Kvinder oplever i dag, at de har mistet kontakten med de feminine værdier såsom blidhed, intuition, hvile, kreativitet, nydelse og selvomsorg. Der er derfor brug for en nærende yogapraksis, der tager udgangspunkt i den kvindelige krop og kan bringe mere glæde, ro og vitalitet hos kvinder i alle aldre og livsfaser.

I denne tre timers workshop sættes kvindens velvære i centrum. Yogalæreren, Evi Xiromeriti, vil guide dig igennem en holistisk yogapraksis, der rummer elementer fra hatha yoga, der styrker og skaber vitalitet, og yin/restorativ yoga, der skaber ro og fordybelse. Gennem en herlig blanding af flydende bevægelser, dybe stræk, restorative stillinger, åndedrætsteknikker, meditation og afspænding vil du få mulighed for at synke ned og ind i dig selv for at komme i bedre kontakt med din egen essens.

Denne workshop vil skabe et frirum, hvor kvinder kan mødes på tværs af aldre, fysisk kondition og (yoga)baggrund. Der er plads til både erfarne og nye yogaudøvere, til gravide kvinder (og dem der ønsker at blive det), til teenagepiger og til kvinder i overgangsalderen. Der er kort sagt plads til alle kvinder, så tag endelig din mor, veninde eller datter med.


Dato: Søndag d. 3. juni kl. 13:00-16:00

Early Bird: 300 kr frem til den 20. maj
- herefter 375 kr. 

Underviser: Evi Xiromeriti


URBAN YOGA RETREAT FOR KVINDER
- d. 11. og 12. august kl. 10:00-16:00
Alle kvinder er velkomne til denne fordybelsesweekend, hvor vi kommer til at ære og nære den kvindelige krop og psyke. I bliver guidet dig igennem en holistisk yogapraksis, der rummer elementer fra hatha yoga, der styrker og skaber vitalitet, og yin/restorativ yoga, der skaber ro og fordybelse...


Earlier Event: June 3
THETA HEALING OG DIN INTUITION
Later Event: June 6
MIDWEEK YIN