Back to All Events

KVINDECIRKEL

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

SÅRBARHED, VISDOM & FÆLLESSKAB

Kvindecirklen er dit ugentlige frirum, hvor du sammen med andre kvinder kan gå på opdagelse i kvindelivet, dine længsler og den dybe visdom, du måske mærker kalder på dig, men ikke tør lytte helt til endnu.

Mange af os - og måske især kvinder - har ofte en fornemmelse af, at noget burde være anderledes, føles anderledes, mærkes anderledes. Vi sørger over ting, der ikke er, som vi ønskede de skulle være. Brudte forhold og løfter. Mennesker, vi har mistet. Drømme, der smuldrede alt for hurtigt. Forsvindende livsglæde. Kontakten til os selv, der forsvandt med årerne og kravene fra omgivelserne. 

Dittes intention med dette forløb er at skabe et tillidsfuldt rum for dig, hvor du kan finde hjem til dig selv og få mere af det, du længes efter, ind i din hverdag og i dit liv.

I cirklen kan du spejle dig i andre kvinder, hvis liv udefra kan virke helt forskelligt fra dit, men måske rummer mange af de samme frustrationer, indre kampe og glæder. Sammen skaber vi et trygt fællesskab, hvor du kan læne dig tilbage i mørket og hente kraft og visdom til at træde ind i dit lys og turde lykken. Turde at tage handling på den visdom, der kalder inde i dig, frem for at reagere på tilfældigheder og lader dig styre af andre, forventeninger og begrænsninger, du har oplevet tidligere i dit liv og gjort evigtgyldige. Det er de ikke, og på dette forløb, i denne cirkel med andre kvinder, vil du gennem samtale, bevægelse og healing få rum og ro til at tage de første skridt mod et mere fredfyldt liv. 

kvindecirkel sorg længsel personlig udvikling coaching bevægelse healing

 

DU FÅR:

  • 8 aftner i et tillidsfuldt og nærværende rum
  • Healende samtaler med andre kvinder
  • Mulighed for at give slip på negative overbevisninger og gamle mønstre gennem bevægelse
  • Et støttende fællesskab, som rummer hele dig
  • Konkrete kognitive værktøjer til at arbejde med din selvfortælling og dit selvværd
  • Mentaløvelser, meditationer og bevægelsessekvenser, som du kan bruge derhjemme
  • Økologiske snacks og te
     

Forløbet kan kombineres med 1:1 sessioner, hvor du og Ditte taler om dine længsler og går på opdagelse i, hvad der begrænser dig i at leve det liv, du drømmer om. Gennem samtale og bevægelse får du redskaber til at give slip på katastrofetankerne og alt det, der ikke tjener dig længere. Du får også øvelser, du kan bruge hjemme. Som en del af kvindecirklen får du 3 sessioner for 1.500 kr. (normalpris: 2.550 kr.)

Ditte er certificeret mastercoach, Living Yolates underviser og journalist og har over ti års erfaring med undervisning i personlig udvikling og facilitering af forandringsprocesser. I april 2018 udgav hun bogen Vis mig dine tårer, som handler om, hvordan du tager din barndoms sorg med ind i voksenlivet, uden at lade den definere dig.


Dato:  tirsdage kl. 19 - 21 i efteråret 2018
9/10, 23/10, 30/10, 13/11, 20/11, 27/11 & 4/12
(OBS. ingen cirkel 16/10 pga. efterårsferie)

Early bird: 1000 kr.  indtil 9. september
- herefter 1600 kr

Underviser: Ditte Clemen


LIVING YOLATES
- tirsdage kl. 7:00-8:15
- onsdag kl. 12-13.30
- torsdage kl. 7:00-8:15

KVINDECIRKEL MED 1:1 SESSIONER
- FORLØB: 4 tirsdage i sugust og september kl. 19 - 21 + to 1:1 sessioner


Earlier Event: October 5
GRATIS FOREDRAG
Later Event: October 13
FUNDAMENTALS IN FLUID MOVEMENT