Back to All Events

BØRNEYOGA 3-5 ÅR - ÅBNE PRØVEKLASSER I AUGUST

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

DEN LILLE YOGAHULE


Yoga i børnehøjde, hvor de mindste vil komme på eventyrlige og sjove rejser. Her vil deres motoriske sanser og sproglige egenskaber styrkes igennem forskellige sjove og kreative yogaøvelser, lege, rim og sange. Børnene vil opleve sjov, leg og samhørighed med andre i læringsprocessen, hvor yoga skaber fundamentet, og der er fokus på motorik og glæden ved bevægelse og leg. Vi starter og slutter altid på samme måde og laver mange gentagelser. Sammen vil vi synge, klappe, danse og tumle.  


ÅBNE PRØVEKLASSER I AUGUST: Onsdage kl. 15:45-16:45. (d. 9. - 16. - 23. - 30. )

OSB: I dette tidsrum er der Hatha Flow i den anden sal. En yoga pause til forældrene. 

Pris: 50

Underviser: Rikke Dall-Hansen
 


NÆSTE FORLØB: alle onsdage i september - opstart d. 6. september


Når Rikke underviser i børneyoga leger hun med elementer fra forskellige yogaformer og inddrager sin erfaring fra teater, terapi, dans og cirkus. Det mix bliver til en sjov og kreativ måde at dyrke yoga og aktivere både sanser, sind og krop hos børnene.


Børn er de fødte yogier. Desværre er de voksnes travle hverdag smittet af på børnene, samtidig med at de små bliver bombarderet med indtryk fra omgivelserne, tv og iPad. Alt dette går ind og påvirker børnenes naturlige væren i nuet, nærværet med andre og koncentrationen. Til børneyoga giver vi børnene rum til bare at være dem selv, tiden til at mærke efter og fordybe sig og friheden til at lege og have det sjovt. Samtidig lærer de selvfølgelig en masse gode yogaøvelser, så de får sunde og stærke kroppe og sind.


Yogaen har positiv indflydelse på barnets selvværd, motorik, balance og koncentration, samtidig med at den stimulerer barnets sanser og medvirker til, at barnet lærer at finde ro.
 

Børneyogatimen er opbygget omkring et tema eller en historie, som gør yogaen sjov og på alderssvarende niveau. Yogatimen vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og deres behov. Derfor kombineres den traditionelle yoga med sjove yogalege, sange, rim, cirkus og eventyr. Vi slutter altid timen af med mindfulness- og afspændingsøvelser, som ligesom for mange voksne, er noget af det børnene glæder sig allermest til.