Back to All Events

SOMMER OG SELVOMSORG

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

AYURVEDA - RESTORATIV YOGA - MEDITATION

Forlæng ferieroen og giv dig selv en blid og stressfri start på dit arbejde efter sommeren.

Ifølge Ayurveda er sommeren med dens sol og varme en tid, der kan gøre os overaktive, irriterede og målorienterede. Vi kan falde ind i en tendens til at ville mere og skulle gøre alting bedre og bedst. Vender vi tilbage til arbejde med denne attitude, kan vi meget hurtigt blive trætte, stressede og deprimerede. Under denne workshop vil du opleve måder, hvorpå du kan forblive rolig, langsom og afslappet - præcis ligesom under din ferie. Du lærer at opretholde den nydelsesfulde feriestemning indeni, på trods af at arbejdet er startet.

restorativ yoga.jpg

Denne formiddag er en unik mulighed for at sætte tempoet ned, finde ro og slappe helt af, mens du hviler dybt inde i dig selv. Det er også en mulighed for at slippe forventninger, planer og pres, så du skaber mere plads til at sanse og opleve din krop, sind og følelser, som de er lige nu. Workshoppen starter med en lille snak om Ayurveda og sommerperioden efterfulgt af et langsomt blidt flow, åndedrætsopmærksomhed, restorative stillinger udført med bowspringmetoden samt meditation. Alt sammen designet til at balancere dig i den sene sommertid, hvor vi genoptager arbejdet og børnene starter i skole.

Alle kan deltage, du skal blot medbringe en notesbog og et ekstra lag af tøj.


Dato: Søndag d. 19. august kl. 10.00 - 12:30

Early bird: 325 kr. indtil 18. juli
- herefter 400 kr.

Underviser: Ditte Bykærholm Nielsen


Ditte er uddannet i restorativ yoga med “modern posturale restorative”-stillinger hos Cindy Lee, Bow Forbes og Judith Lasater, som hun ligeledes har assisteret. Senest har hun fordybet sig i den mindfulde postmoderne bowspring, der tilbyder et helt nyt sæt af restorative yogastillinger. Ditte er blandt de få europæiske undervisere listet som bowspringunderviser.

Ditte har beskæftiget sig med undervisning, pædagogik og psykologi de seneste 25 år og har en baggrund som skolelærer. I sin undervisning bruger hun blandt andet sine egne erfaringer med yoga, bowspring og meditation, som en uvurderlig hjælp i arbejdet med angst og posttraumatisk stress og til at vende tilbage i en sund og stærk krop.

I efteråret 2018 underviser Ditte en restorativ yoga uddannelse for fagfolk og dem som gerne vil fordybe sig i restorativ yoga. 


RESTORATIV YOGA UDDANNELSE
- efteråret 2018

RESTORATIV YOGA WORKSHOP FOR FAGFOLK
- søndag d. 27. maj kl. 9.30 - 12:00


Earlier Event: August 17
ANGST FO’R’BI
Later Event: August 31
GRATIS FOREDRAG