Back to All Events

SORGCIRKEL

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

SÅRBARHED, VISDOM & FÆLLESSKAB

Savner du et tillidsfuldt og nærværende rum, hvor du trygt kan dele din sorg med andre og få nye perspektiver på, hvordan du lever med den? Også selvom det er lang tid siden, du har mistet, og det du sørger mest over, måske er alt det, du har fået sorgen til at betyde om dig...

Dittes intention med dette forløb er at skabe et rum for dig og en lille gruppe andre, der også har mistet. Sammen går vi på opdagelse i sorgens bakkede landskab og udforsker, hvad sorgen har gjort ved os, vores selvfortælling og selvværd. Måske har du tidligere oplevet, at det har været svært at tale, måske har du følt dig forkert i sorgen og fået den til at betyde noget om dig selv og om verden, der forhindrer dig i at leve det liv, du drømmer om.

I dette rum skaber vi sammen et trygt fællesskab, så du kan læne dig tilbage i det mørke, som sorgen kan være. Der er kraft og visdom at hente der. Men vi åbner os også mod lyset og lykken gennem healing, samtaler, bevægelse, meditation og konkrete værktøjer fra den kognitive og narrative terapi.

For Ditte er det nemlig vigtigt både at arbejde med krop, sind og sjæl, så vi bliver bedre til at rumme sorgen og leve fredfyldt med den.

sorg cirkel sårbarhed visdom fællesskab ditte clemen

 

DU FÅR:

  • 8 aftner i et tillidsfuldt og nærværende rum

  • Healende samtaler med andre, der også har mistet

  • Mulighed for at give slip på negative overbevisninger og gamle mønstre gennem bevægelse

  • Et støttende fællesskab, som rummer hele dig

  • Konkrete kognitive værktøjer til at arbejde med din selvfortælling og dit selvværd

  • Mental øvelser, meditationer og bevægelsessekvenser, som du kan bruge derhjemme

  • Et lukket facebook-forum, hvor du og de andre på forløbet kan dele oplevelser og inspirere hinanden

  • Økologiske snacks og te

Dittes baggrund for at faciliterer sorgcirkler er, at hun selv mistede sin far, da hun var ni år. Det blev starten på en fortælling om, at hun altid vil blive svigtet af dem, hun elsker. Den fortælling har begrænset hende i det liv, hun altid har drømt om at leve, men ikke altid har følt sig fortjent til. Som voksen har hun været på et større redigeringsarbejde for at ændre sin historie og bruge den til at støtte andre i at finde deres livsvisdom, selvkærlighed og handlekraft.

Ditte er uddannet mastercoach, Living Yolates underviser og journalist og har i over ti år undervist unge i personlig udvikling. I april 2018 udgav hun bogen Vis mig dine tårer, som handler om, hvordan du tager din barndoms sorg med ind i voksenlivet, uden at lade den definere dig.


Dato:  tirsdage kl. 19 - 21 i efteråret 2018
9/10, 23/10, 30/10, 13/11, 20/11, 27/11 & 4/12
(OBS. ingen cirkel 16/10 pga. efterårsferie)

Early bird: 1000 kr.  indtil 9. september
- herefter 1600 kr

Underviser: Ditte Clemen


LIVING YOLATES
- tirsdage kl. 7:00-8:15
- onsdag kl. 12-13.30
- torsdage kl. 7:00-8:15

SORGCIRKEL & HOLISITISK SORGTERAPI
- FORLØB: 4 tirsdage i sugust og september kl. 19 - 21 + to 1:1 sessioner


Earlier Event: October 5
GRATIS FOREDRAG
Later Event: October 13
FUNDAMENTALS IN FLUID MOVEMENT