Back to All Events

FORNØJELIG FORDØJELSE

  • SALIG 20 Masnedøgade København Ø, 2100 Denmark (map)

TERAPI- OG BEVÆGELSESFORLØB - 5 UGER

Har du tit ondt i maven og føler dig oppustet? Oplever du mange uforklarlige symptomer, og gør det for tit din hverdag trist og grå? Måske har du været hos lægen og fået at vide at, du nok lider af irritabel tarm, men hvad så herfra?

Med en irritabel tarm kan man føle, at man står på hovedet for at finde den rigtige behandling. Sagen er desværre den, at der ikke findes mange behandlingsmuligheder, og ofte kan man stå frustreret alene tilbage. En irritabel tarm er noget, der både bør behandles, for generne påvirker hverdagen i flere aspekter. For eksempel kan det at være oppustet både være smertefuldt og hæmmende socialt og intimt.

Forløbet er til dig som ønsker at:  

  • Forstå din tarmlidelse i et helhedsorienteret perspektiv.

  • Blive klar over hvilke aspekter i dit liv der er i ubalance og hvordan de hænger sammen med din tarmlidelse.

  • Kigge nærmere på dine mønstre og vaner og på hvordan de påvirker din lidelse.

  • Få redskaber til at handle, lindre og komme dine tarmgener til livs på sigt.


INDHOLDET PÅ FORLØBET:

Der arbejdes som udgangspunkt med et nyt aspekt hver uge. Der vil være en veksling mellem yoga, bevægelse/kropsbevidsthedstræning, psykomotorisk terapi, refleksionsøvelser, korte oplæg og erfaringsudveksling i løbet af de 5 uger.

UGE 1: DET FYSISKE ASPEKT
En introduktion til kropsligt arbejde med irritabel tarm

Introduktion til at arbejde helhedsorienteret med din irritable tarm og få et overblik over dine symptomer. Der sættes et personligt mål for forløbet. Ydermere, oprettes der en forståelse for mave-tarmsystemets anatomi og hoftens muskulatur. Kropsbevidsthedstræning har fokus på hofte, bækkenområde og maveregion, samt hvordan spændinger i kroppen kan forstyrre din mave.


UGE 2: DET PSYKISKE ASPEKT
 Sammenhængen mellem krop og psyke

Få indsigt i hvordan din krop og psyke hænger sammen. Bliv skarp på hvordan du kan genkende dine kropssignaler, når du er ude af balance, og hvordan disse signaler måske påvirker og hænger sammen med din irritable tarm. Kropsligt arbejde udføres gennem udvalgte yogaøvelser og meditation.

UGE 3: LIVSSTIL
Kostens betydning

Få indblik i kostens betydning, forskellige kostretninger og hvordan du kan finde frem til den helt rigtige kost for dig. Få forståelse for den mentale side af en diæt og hjælp til, hvordan du får det bedste set-up. Hjælp din fordøjelse på vej med bevægelse og højintensitets-træning.
 

UGE 4: ARBEJDS- OG PRIVATLIV
▻ Stress og hvordan det påvirker din fordøjelse  

Lidt ”nørderi” omkring vores nervesystem og dets sammenhæng med en god fordøjelse. Viden om det enteriske (mavens) og det autonome nervesystem, samt hvordan stress kan have store konsekvenser for din fordøjelse. Kropsligt arbejdes der blandt andet med åndedrætsøvelser og restorativ (rolig) yoga.


UGE 5: AFRUNDING
 Irritabel tarm i et helhedsorienteret perspektiv

Bliv bevidst om forbindelserne mellem dine irritable tarmgener og ubalancer i de forskellige aspekter i den helhedsorienterede model. Få klarhed over hvad der har virket for dig i forløbet, og hvordan du kan fortsætte for dig selv. Til slut er der en opsamling og evaluering på forløbet.

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.
 

SIDELØBENDE INDIVIDUELT FORLØB - 3 X 1:1 SESSIONER

I løbet af de fem uger aftales et individuelt behandlingsforløb på 3 x 75 minutter. Her vil der være mulighed for at dykke ned i den personlige proces, der er påbegyndt i gruppedelen af dette forløb. Som udgangspunkt kombineres psykomotorisk terapi og zoneterapi i behandlingerne samt øvelser fra gruppedelen.


5 UGERS FORLØB:
Torsdage kl. 18:30-20:30
- d. 6/5, 13/5, 27/5, 3/6 og 17/6

PRIS: 4.195 kr.
- 5 ugersforløb inkl. 3 x 1:1 sessioner

SALIG-medlemsrabat: 20%
- fratrækkes ved betaling

Underviser: Lisbet Kokholm Nør


Læs mere om fordøjelse og irritabel tarm

Læs blog: “Irritabel tarm? Hvad holder dig fra at ændre din tilstand?"

Er du nysgerrig på mere viden om irritabel tarm, og på at møde Lisbet Kokholm Nør inden du melder dig til forløbet? Kom med til Gratis foredrag om irritabel tarm, vælg mellem to datoer: 
- fredag d. 29. marts kl 17:30-19:00
- onsdag d. 17. april kl 19:00-20:30


Earlier Event: April 17
GRATIS FOREDRAG
Later Event: June 12
DIT SANSELIGE ANSIGT