KIRSTINE MARIE FABRICIUS


KROPSTERAPI

 

kirstine-marie-fabricius-styrk-dig
 
 




”Mit arbejde er mine hobbyer, og det gør mig glad hver eneste dag. Jeg elsker simpelthen mit arbejde, elsker at være en del af og bidrage til, at mennesker udvikler sig. Både kropsligt og mentalt og i deres professionelle liv og privatliv.”

 


 

MULTITALENT I STYRKENDE BEVÆGELSE

Kirstine har ikke altid haft job og kolleger, hvor hun kunne bruge flere sider af sig selv eller mærket, at hendes bidrag havde en reel betydning for verden. Sådan nogle jobs kan nemlig være svære at finde, når man er lidt af et multitalent - og det er Kirstine. Derfor sprang hun ud som selvstændig og er nu dybt rodfæstet i yoga- og behandlerbranchen, hvor hun både selv underviser og behandler og er en slags fødselshjælper for andre, der går med den samme længsel om at høre til og springe ud som selvstændig. Andre, der ligesom hende selv, er nysgerrige på at lære mere om sin krop og sig selv og er åbne for at vækste - professionelt og privat.

Mennesker i bevægelse - kropsligt og mentalt - har altid fascineret Kirstine, der også selv har haft svært ved at sidde stille, fordi hendes popcornhjerne konstant popper nye ideer. Men yogaen hjælper hende til at slå rødder og kun gå med de ideer, der intuitivt føles rigtige. Hendes viden er med andre ord alsidig og personlig erfaret, og det støtter hende i at skabe den tryghed og ro, som hendes elever og klienter har brug for for at mærke deres intuition. Kirstine ønsker nemlig at styrke dig, præcis derfra hvor du mærker behovet, så hos hende du får redskaberne til selv at rejse dig og stå stærkt i dig selv.


KROPSTERAPI:


Kirstines behandlinger tager udgangspunkt i en pulserende massageform med en fysisk tilgang i form af tryk, stræk og stort fokus på åndedrættet. På hendes briks vil du opleve forskellige evidensbaserede metoder, som Kirstine kombinerer ud fra hvilken respons din krop og dit åndedræt giver på behandlingen. Hendes behandlinger er derfor forskellige fra gang til gang og varierer - nøjagtigt ligesom dine behov og ønsker til, hvad I skal arbejde med. Det kan være alt fra skader og skavanker til oplevelser, der har sat sig i din krop.


55 minutters elevbehandlinger indtil oktober: 500,- 

10 % på din første behandling.

3 behandlinger: 1.190,-

 
 
 
 

YOGA:


I sin yogaundervisning undersøger Kirstine forskellige aspekter af bevægelse, men lægger også vægt på den mentale opmærksomhed i de enkelte stillinger, din tilstedeværelse og opmærksomhed. I løbet af klassen bruger hun styrke, grounding, flow og alignment til at give dig en vej til at skabe forbindelse mellem krop, åndedræt og sind. 



STYRK DIN BUSINESS


Kirstines business-kurser er et visuelt treat med simple og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker dig selv og din virksomhed som selvstændig. Udgangspunkt er virkningsfulde metoder og øvelser, som Kirstine igennem flere år selv har haft succes med og trænet både grupper og individuelle selvstændige i. Uanset om du møder Kirstine som en del af en gruppe eller i en 1:1- session, prioriterer hun at imødekomme netop dine behov og lægger vægt på tid til spørgsmål, refleksioner og deling af erfaringer.


 
kirstine-marie-fabricus-yoga
 
  • Yogalærer, danselærer, idrætslærer
     

  • Kropsterapeut, Totum (elev 2017-2018)
     

  • Cand.comm i kommunikation og psykologi, RUC

 


 
  • Grafisk facilitator

  • 300+ timers yogalærerudannelse indenfor Hatha, flow, yin, yogaterapi, meditation & pranayama bl.a. fra Hamsa Yoga Studio