“Det er så vigtigt at styrke det indre rum og lytte til vores krop. Min erfaring er, at når vi lytter indad, så ved vi godt, hvad der er godt for os. Det er vigtigt ikke at tro, at vi kan tænke os til alt. Nogle gange skal vi give hovedet en pause for at udtrykke det, vi rent faktisk er, frem for det vi synes, vi skal være.”

 


 

KROPSTERAPEUT UDDANNET VED BODY-SDS

Hele sit liv har Lotte været søgende. Selvudviklingsgrupper og psykologiske og filosofiske samtaler har altid tiltrukket hende - måske på grund af hendes følsomhed. På et tidspunkt syntes Lotte, at hun havde behov for også at få kroppen med i arbejdet med sig selv og tog en uddannelse som body-sds terapeut. Siden er det kropsterapien blevet hendes passion, fordi det bare giver mening at støtte andre i deres udvikling gennem arbejdet med kroppen. Efter selv at have været nede med stress et par gange, er netop stress og angst blevet en af Lottes nicher, men hun har også god erfaring med at støtte folk i udtrapning af psykofarmaka og i at finde indre ro.

Selv har Lotte også fundet ro gennem en til en behandlinger. Det giver værdi og livskvalitet for hende at mærke, at hun kan gøre en forskel for andre og være med til at styrke deres kontakt til sig selv og kroppen. Men Lotte har har også oplevet sindsro, næstekærlighed og ærlighed andre steder i livet. For eksempel har hun gået 1960 km ad forskellige Camino ruter de seneste fem år. Hjemme i København arbejder hun ved siden af kropsterapien med grafik, kommunikation og iværksætteri og ved, hvad det vil sige at have en travl hverdag som konsulent med deadlines og en krop, der ofte ikke bliver taget hensyn til. Netop den erfaring oplever Lotte selv er en kvalitet i hendes arbejde som behandler.


 

En kropsterapuetisk behandling hos Lotte tager udgangspunkt i de grundlæggende teknikker fra body-sds, som er en holistisk behandlingsform, som frigør spændinger i muskler og led. Hver session begynder med en samtale, hvor du beskriver dine udfordringer lige nu, inden Lotte guider dig til at lande i rummet gennem åndedrætsøvelser. Gennem en kombination af massage, justering af leddene, åndedræt og samtale bliver du støttet i at møde de udfordringer og smerter, der sidder i kroppen, og forstå, forebygge og hele skader. Lotte er en nærværende behandler, der særligt har fokus på at støtte dig i at styrke din egen mavefornemmelse og din intuition gennem åndedrættet. Samtidig løsner hun op i fysiske og mentale blokeringer gennem tryk og pulseringer. Selve behandlingen er ikke altid behagelig, fordi det kan være smertefuldt at mærke sig selv, men ofte vil du få en oplevelse af forløsning bagefter.


 
45 min: 650 kr.
5 x 45 min: 3.000 kr.
- klippekort
10 x 45 min: 5.750 kr.
- klippekort
 
 
 
 



LOTTE REINERT.jpg
  • Iværksætter
     

  • Kropsterapeut uddannet ved body-sds
     

  • Grafisk designer
     

  • Teologi, Københavns Universitet