MARIANNE
BRANDT-HANSEN


KROPSTERAPI

COACHING

RUNNING FOR FUN
- tirsdage kl 17:00-18:00

marianne-b-hansen.jpg
 


 

 

" Skiftet fra at arbejde med idræt og kroppen bag computeren til at stå ved en briks i dag har gjort, at jeg nu føler, jeg er kommet hjem. I stedet for at arbejde for mennesker, arbejder jeg nu med mennesker, hvor fokus er på det hele menneske, naturlighed og nærværet til os selv og andre.”

 



IDRÆTSNØRD MED HELENDE HÆNDER OG COACHENDE EVNER

Marianne er uddannet kandidat i idræt fra Københavns Universitet, kropsterapeut fra TOTUM og Master Coach fra Mindjuice. Med andre ord kan hun ikke bare lidt af hvert, men har en solid faglig viden og praktisk erfaring i arbejdet med både krop og sind. Kombineret med hendes egen oplevelse af, hvordan kroppen reagerer i bevægelse og under pres og stress. Det er altsammen med til at gøre Mariannes kropsbehandlinger og coaching nærværende og helhedsorienteret. Er du idrætsmand eller -kvinde og skal have helet overbelastede muskler eller skader, vil du kunne nyde godt af Mariannes helende hænder.

TOTUM kropsterapi har en holistisk tilgang til mennesket og har blandt andet sit afsæt i meridianlære, mens kandidatuddannelsen i idræt fokuserer på kroppen og sindet ud fra en vestlig forståelse. Som coach er Marianne trænet i at gøre dig mere bevidst om dine drømme, styrker og muligheder. Al denne viden er hele tiden i Mariannes baghoved. Så når du møder hende, hvad end det er til en kropsterapeutisk behandling, en coachingsession eller en kombination af begge dele, kan du være sikker på, at hun integrerer både ældgamle østlig traditioner og vestlig videnskab og tager udgangspunkt i hele dig - der, hvor du er lige nu.


Kropsterapi er en behandlingsform, der anvender en kombination af samtale og kropslig behandling. Behandlingen består af pulserende massageteknikker, ledfrigørelse og arbejde med kroppens meridianbaner, zonepunkter og muskler, bevægelse af led og fokus på åndedrættet. Den kombination af teknikker fremmer frigørelse af energi i kroppen, løsner op i spændinger, stresstilstande og mulige chok og traumer, som kroppen har gemt på.

I løbet af behandlingen spørger Marianne også ind til mulige sammenhænge mellem de fysiske spændinger, kropslige låsninger, dårlige arbejdsstillinger, ensidige bevægelser og mentale udfordringer og overbevisninger. Behandlingen aktiverer kredsløbet, så spændinger i muskler, inflammation og hævelser mindskes via en øget blod- og lymfecirkulation, som forbedrer iltoptagelsen og øger udrensningen af affaldsstoffer. Behandlingen har mulighed for at understøtte en øget kropsbevidsthed og performance optimering – særligt for idrætsudøvere.

Behandling er både for dig, der sidder længe i fastlåste stillinger foran computeren og måske holder dig kørende på for meget kaffe og søde sager, og dig som er aktiv flere gange om ugen. Det kan også være for lidt søvn, stress og angst, smerter og spændte muskler. Kropsterapien kan hjælpe kroppen tilbage i balance og gøre dig opmærksom på, hvad du selv kan gøre for at få større harmoni i både krop og sind.


55 min: 650 kr
5 gange: 2.750 kr.
85 min: 900 kr. 
- inkl. coaching

Coaching eller lifecoaching kan være med til at åbne op for fastlåste, komfortable fortællinger om dig selv, om situationer og om andre mennesker. Coaching giver dig mulighed for at fokusere på og reflektere over, hvilke muligheder du har, og hvordan du kan hjælpe dig selv til større harmoni i dit liv. Dine tanker, følelser og krop er i centrum. Den coachende samtale åbner op for nærværet til blandt andet dine adfærds- og reaktionsmønstre, hvor du begrænser dig selv og forbliver i et usundt mønster. Så har du lyst til at vågne op til dit fulde potentiale, lærer dig selv at kende på andre planer, end hvad du har været vant til, så er coaching måske noget for dig.

Coaching-sessions hjælper dig på vej til at få åbnet op for:

  • Hvilke udfordringer har du?
  • Hvordan vil du gerne komme nærmere dine mål, drømme og muligheder i livet?
  • Hvad vil du gerne gøre anderledes?
  • Hvad vil det give at agere frem for at reagere?
  • På hvilken måde opnår du et større overskud i hverdagen?

I coachingsessioner gør Marianne brug af blandt andet typeværktøjet Enneagrammet, personligt lederskab, teambuilding, mediator. Værktøjer, som hun er trænet i via sine coachuddannelser.


50 min: 650 kr
- personligt møde, telefon eller skype 
5 gange: 2.750 kr.
85 min: 900 kr. 
- inkl. kropsterapi

Running for fun er til dig, som gerne vil have fat i glæden og det sjove i at løbe, til dig som bare gerne vil have nogen at løbe med en gang imellem, dig som er nysgerrig på dig selv, din krop og bevægelse. Hensigten er at finde ind til dit eget naturlige løbemønster og lege med din krop og dens bevægelser, mens du løber. Undervejs kan det være, at du bliver nysgerrig på, hvordan du løber, hvor du spænder eller hvilke tanker, der fylder, når kroppen begynder at gøre ondt. Og så kan vi sammen gå på opdagelse i det.


- tirsdage kl 16:30-17:30

- ca. 15 min opvarmning
- ca. 30 min løb/leg/øvelser
- ca. 15 min. udstræk og input.

Marianne-B.-Hansen.jpg
  • Kropsterapeut,
    Totum
     
  • Master coach,
    Mindjuice
     
  • Certificeret Coach,
    Mindjuice
     
  • Cand. Scient. idræt,
    Københavns Universitet