Sidder vores primære hjerne i virkeligheden i maven?

LISBET KOKHOLM NØR
- yogalærer, psykomotorisk terapeut og zoneterapeut

Nogle mave-entusiaster mener, at det er hjernen i maven, der træffer beslutninger, som man tidligere kun har forbundet med hjernen. Andre mener, at vores ”mave-hjerne” er på lige fod med ”hoved-hjernen”. Uanset ”mave-hjernens” placering i kroppens hierarkiske signalsystem kigger psykomotorisk terapeut Lisbet Kokholm Nør her nærmere på, hvad der gemmer sig bag begrebet både fysiologisk med hardcore facts og hypotetisk set.

Jeg kan afslører det kommer til at handle blandt andet om mavens helt eget fascinerende nervesystemet, det enteriske nervesystem. Yderligere beskriver jeg, hvordan nervesystemet og vores fordøjelse hænger unægtelig sammen. Ja, det er spændende!

Hvis du er en af dem, det æder denne artikel helt til vejs ende, så vil du til sidst få desserten serveret i form af nogle tips til, hvad du kan gøre for dit nervesystem, så du fordrer en god fordøjelse.

Tarmen er HOT. Tarmen er i den grad i centrum i forskningsverdenen for tiden. Jeg var så heldig at være til et seminar for nylig, hvor læge og ph.d. Trine Nielsen  gennemgik den nyeste forskning på området. Det var super interessant. Det er specielt tarmens mirkobiota (bakteriesammensætningen i tarmen), der forskes i. De første studier tog form i 2006 og derfra er det eksploderet. Generelt er forskningsvinklen oftest sammenhængen mellem tarmens mikrobiota og disponeringen for udviklingen af forskellige sygdomme. Specielt livsstilsygdomme som diabetes og overvægt samt psykiatriske sygdomme, som eksempelvis autisme, er på tapetet.

Hvordan denne nye vinkel på tarm-forskningen åbner op for en ny dimension af vores mave-hjerne? Det kommer jeg ind på længere nede, men jeg kan afsløre det er noget med en tosporet motorvej!


Hvad ved vi om ”mave-hjernen”?

I 1822 findes et af de første beskrevne eksperimenter indenfor lægevidenskaben, som belyser at mave-hjerne forbindelsen eksisterer. Der er dog erfaringsbaseret viden endnu længere tilbage i ældgamle kulturer, men den undersøgelse gemmer jeg til en anden artikel. Tilbage til 1822. Her fik den amerikanske læge, William Beaumont, patienten Alexis st. Matins ind af døren med et skudsår i maven. Det lykkedes ham at redde Alexis, men hullet ind til mavesækken ville ikke hele. Derfor fik Alexis en træklap til at lukke hullet med, og her var det at lægen øjnede en mulighed for at eksperimenterer lidt.

 William Beaumont

William Beaumont

William Beaumont var nysgerrig på, hvad der egentlig foregik i maven på hans tidligere patient. Til at undersøge det, brugte han en lille fiskestang med en silkesnøre og satte et stykke råt kød for enden. Og så begyndte han at fiske! Eller det vil sige, han tog træklappen af og firede det lille stykke kød ned i mavesækken på Alexis. Her lå det et stykke tid, og da kødet blev trukket ud igen, blev det nærstuderet for at se, hvordan Alexis havde fordøjet det. Dette gentog han adskillige gange over tid og fandt ud af, at hans forsøgsperson fordøjede kødet på fiskesnøren vidt forskelligt, alt efter om han var i godt eller dårligt humør. Ergo blev hans fordøjelse tydeligvis påvirket af hans sindsstilland, og her åbnede sig en helt ny forståelse af, hvad der egentlig påvirker vores fordøjelse.

Kigger vi tilbage i tiden med et par forskningsbriller, støder vi på et forskningsstudie i 1960’erne på Dartmounth College, hvor gastroenterologen, Thomas Almy, lavede et stort kontrolleret forsøg med en gruppe raske deltagere og en IBS-gruppe (Irritable Bowel Syndrom / irritabel tarm). Begge grupper viste sig at få store sammentrækninger i tyktarmen, når de via interviews kom ind på emner, der fik dem til at reagere fjendtligt og aggressivt. Hvis emnerne derimod havde trist og håbløs karakter, blev deres bevægelser i tyktarmen langsommere.

 
 

EN LILLE FYSIOLOGISK PARLØR

HYPOTHALAMUS.jpg


HYPOTHALAMUS:
Et lille område i hjernen
- det fungerer som overordnet center for det autonome nervesystem og det endokrine system (i samarbejde med hypofysen).

CRF: Coticotropin Releasing Factor = et stresshormon

PERISTALTIK: Tarmens bevægelser

SEKRETION: Udskillelse af en slimlignende væske (mucin)



MEN DU KENDER DET MÅSKE SELV?

En ting er, hvad den spændende forskning kan fortælle os, men noget andet er, hvad vi mærker på egen krop, og hvordan selv sproget tydeliggør denne forbindelse. De fleste kender udtryk som:

”Jeg har sommerfugle i maven”

”Jeg fik et sug i maven”

”Min mavefornemmelse siger mig…”


Udtrykkene siger noget om nogle kropssignaler fra maven, som relateres til følelsesstemninger. En anden situation, som de fleste har stiftet bekendtskab med er at være nervøse over et eller andet og så få mavepine. Hvis vi tager eksamenssituationen undrer mange sig nok over, hvorfor denne situation nogle gange byder på en gang diarré. Lad os zoome ind på den mekanisme og løfte sløret for, hvad der egentlig er på spil rent fysiologisk.

Når vi bliver pressede og nervøse udskiller hypothalamus stresshormoner, som er et signal til resten af kroppen om at tilpasse sig efter den stressede situation. Det mest interessante stresshormon i denne forbindelse er CRF (coticotropin releasing factor). Det hormon påvirker vores tarmkanal ved at sætte peristaltikken i gang og gøre tyktarmen mere følsom. Det gør at tyktarmen arbejder hurtigere og kraftigere, hvilket både kan give ubehag og mavekramper. Disse sammentrækninger i tarmen resulterer i en hurtig tømning af tarmen ofte i form af diarré, der altså er forårsaget af en stresset situation. Mavesækken derimod sætter tempoet ned og dette kan resultere i opkast.

Egentligt er det helt sunde og naturlige mekanismer, som stammer fra vores tid som urmennesker. Skulle man den gang jage et dyr eller værre endnu, blev man selv jaget af et dyr, så nyttede det ikke noget at kroppen brugte alt sin energi på at fordøje mad. Her blev ”frygt/flygt” delen (det sympatiske nervesystem) under det autonome nervesystem aktivt, hvilket var en livsnødvendighed i situationen.


DET AUTONOME NERVESYSTEM OG FORDØJELSEN

_DET-AUTONOME-NERVESYSTEMET-OG-FORDØJELSEN.jpg

Dette bringer mig videre til de helt hardcore facts, som jeg lovede dig i introen af artiklen. Nemlig at denne mave-hjerne eller mave-hjerne aksen, som den fagligt betegnes, hænger godt og grundigt sammen med vores nervesystem. Helt overordnet har vi under det autonome nervesystem to kategorier: Det parasympatiske nervesystem (ro/hvile) og det sympatiske nervesystem (frygt/flygt). Kroppen agerer forskelligt alt efter hvilken del af nervesystemet, der er dominerende. Men kigger vi nærmere på, hvordan de to systemer påvirker mave-tarm-kanalen (og det gør vi, for det er jo det, du er nysgerrig på), så ser det sådan ud:

Generelt kan man sige når kroppen befinder sig i…

Det parasympatiske nervesystem:

  • Produceres: rigeligt med tyndtflydende spyt i kirtlerne

  • —Øges: peristatikken i øvre tarmkanal
    -> påvirker fordøjelseskirtler til øget sekretion

  • —Afslappes: lukkemusklen i nedre del af tarmkanalen  

  • RESULTAT: øget aktivitet i tarmkanalen 

Det sympatiske nervesystem:

  • Reduceres: øvre og nedre tarmkanals peristaltik og sekretion i fordøjelseskirtler

  • Udskiller: (nor)adrenalin (stress hormon)
    -> hæmmer sekretion

  • Hæmmer: bevægeligheden (motiliteten) under mavens eget nervesystem (ENS)

  • RESULTAT: Tarmkanalen afslappes/ går i stå

Men hvad skal vi så bruge den viden til? Jo, den er faktisk ret vigtig for at forstå alvoren i, hvad der sker med vores fordøjelse, hvis vi er stressede hele tiden. Så giver vi fordøjelsen rigtig dårlige vilkår, hvilket kan være vejen mod store fordøjelses genér, hvis stressen vel at mærke er langvarig. I værste fald kan man ende med en irritabel tarm problematik, det er i hvert fald min hypotese.

Det er vigtigt for mig at understrege en ting. Denne information handler ikke om at skræmme, men den opfordrer blot til at du sender kærlig opmærksomhed til stressniveauet i dit liv. Hvis du slås med mave-tarm problemer, vil der måske være noget at hente i at ændre tempoet i dit liv, hvis det går for stærkt?

Ok, det var et lille, men vigtigt sidespor. Tilbage til mave-tarm aksen som lige skal have et par ord med på vejen. For udover at denne akse fungerer via kommunikation gennem nervesystemet, så er dens andre kommunikationskanaler hormonsystemet og immunsystemet. Det er vigtig viden, når vi lige om lidt skal forstå, hvorfor denne akse kan opfattes som en motorvej, og hvad den spændende nye forskning siger om det.


MAVENS HELT EGEN HJERNE

Vi kan dog ikke tale om mave-hjerne aksen uden at komme ind på det bagvedliggende utroligt fascinerende enteriske nevesystem (ENS). Nemlig mavens helt eget nervesystem. Helt basic er ENS en samling nerveceller, der tilsammen udgør ”hjernen i maven”. Det yderst interessante er at ENS kan træffe beslutninger udenom vores centralnervesystem (CNS), noget som er ganske særligt. Indenfor den nyeste forskning tyder det altså på, at mave-hjerne ikke er en andenrangs hjerne, men på niveau med ”hoved-hjernen”.

Ultra kort og overordnet fortalt er ENS opbygget af sympatiske og parasympatiske nerveceller, sensoriske og motoriske nerveceller og endokrine celler, som blandt andet producerer fordøjelseskanalens hormoner.

Det fungerer som kontrol- og kommunikationssystem for fordøjelse og regulerer blandt andet peristaltikken, blodgennemstrømning og det lokale immunsystem.

Lad os dvæle lidt ved immunsystemet. 70-80 procent af kroppens samlede immunsystem findes i mave-tarmkanalens væg, og det kaldes gut-associated lymphatic tissue (GALT). Mave-tarmsystemet spiller altså en uhyre vigtig rolle i forhold til vores sundheds- og sygdomstilstand. Og det er her, det bliver endnu mere spændende. Man har nemlig i mange år troet, at det var mekanismer og stoffer i hjernen, der via mave-hjerne aksen påvirkede maven, men nu åbner den nye forskning op for, at det også kan være den anden vej rundt.

 

MOTORVEJEN MELLEM DIN MAVE OG HJERNE

Som jeg lagde ud med i introen fokuserer det meste af den nye forskning på tarmområdet sig om vores mikrobiota i tarmen. Den amerikansk læge, David Perlmutter, (hvis metoder dog er ret omdiskuteret) kommer med nogle spændende betragtninger i sin bog Hjernens nye liv. Han taler om, hvordan mikrobiomet (den naturligt optrædende bakterieflora i tarmen) kontrollerer og styrer vores immunreaktion. Og hvad betyder det så?

irritabel tarm mave-hjernen.jpg

At ”fysiologisk stress” kan stamme fra vores mikrobiom i tarmen, som er blevet påvirket af toksiner og patogener (sygdomsfremkalende dele) fra blandt andet maden. Ifølge ham skaber denne fysiologiske stress og ubalance i mikrobiomet en lang reaktionsrække, som kan kobles til udviklingen af kroniske sygdomme. Det begynder med en immunreaktion, der bliver til en kronisk immunaktivering, dernæst en inflammationstilstand, og så er kropens stressresponssystem for alvor tændt. Den proces ser han som frontløber til kroniske sygdomme, som hjerte/hjerne sygdomme, parkinson, sklerose, kræft, demens, mave-tarmsygdomme og generelt autoimmune sygdomme. Intet mindre!

Forskningsfeltet er nyt, kun med cirka 12 år på bagen. Derfor er det vigtigt at medtage i denne konklusionsrække, at der mangler endnu nogle af de tunge, store længerevarende kliniske studier til at skabe evidens-basserede resultater og brugbar viden. Der begynder dog at være en del kliniske studer, der påviser en sammenhæng mellem mutiple sclerose og dysbiosis (ubalance) i tarmens mikrobiota. Så på nogle områder begynder mængden af forskningen at være solid.

Hvad jeg fandt yderst interessant ved Trine Nielsens gennemgang af nyeste forskning på området, var hendes cases med IBS, som jo er mit passionerede omdrejningspunkt i mit arbejde med mave-tarm problemer (aka irritabel tarm).

Hun havde taget et lille studie med, som viste, at hos dem som led af IBS var diversiteten og antal af forskellige tarmbakterier nedsat i tarmens mikrobiom. Det viste også andre spændende fund, men sluttede med en konklusion om, at resultaterne ikke var entydige nok til at bruge udkommet generelt. Dog åbner det op for at tænke at sammensætningen af tarmbakterier har betydning for udviklingen af IBS. Egentlig er den opfattelse i nogle kredse slet ikke ny, men alligevel dejligt at det nu også er på forskernes liste af ting at undersøge og blive klogere på.

Noget man ved er, at nogle former for patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier kan ændre smerteopfattelsen, hvilket underbygger at personer med et usundt mikrobiom, som eksempelvis personer der lider under en irritabel tarm, er særligt smertefølsomme (visceral hypersensitivitet). Det skal siges at denne ændrede smerteoplevelse også hænger sammen med andre faktorer, som gør sig gældende for IBS-patienter.

Det, der er interessant med denne vinkel i forhold til mave-hjerne motorvejen er, at det er miljøet i tarmen, der påvirker smerteopfattelse. Det er nyt. Særlige sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen hos IBS- patienter kan altså påvirke smerteopfattelsen i hjernen.

Tidligere har der været en ærgerlig tildens til at tillægge den ændrede smerteopfattelse og andre symptomer psykologisk årsag hos IBS-patient. Det har dog fået meget kritik. Den nye forskning åbner op for en anden dimension, som forhåbentlig betyder at færre der slås med irritabel tarm bliver fejl behandlet.


FAGRE NYE FORSKNINGSVERDEN

På den ene eller anden måde har tarmens mikrobiota større betydning for, hvad der foregår på øverste etage, og hvilke sygdomme der udvikles, end man tidligere har troet. Faktisk er det en helt ny forståelse af årsagssammenhæng, som er i gang med at blive udfoldet i forskningens verden. Det er altså vores tarms mikrobiom, der påvirker hjernen, og hvordan vi har det helbredsmæssigt, og hvilke sygdomme vi muligvis udvikler.

Yderligere vil jeg understrege her til sidst, at nervesystemet og fordøjelsen er et forunderligt makkerpar. Derfor kan det være oplagt at vende blikket mod dit generelle stressniveau i kroppen, når du oplever fordøjelsesproblemer. Og jo jo da, fordøjelsesproblemer kan skyldes et væld af ting, og oftest handler det om flere faktorer i en uheldig kombination, der forstyrrer tarmsystemet og ligger kimen til irritabel tarm.

Hvis vi på trods af det skal vælge et sted ud at starte, så kan det være givtigt at trække vejret dybt “ned i maven” en gang i mellem. For åndedrættet er vores direkte vej til regulering af nervesystemet og derved guld for en god fordøjelse.

Er vores mave-hjerne den primære hjerne? Jeg vil personligt nok ikke gå så langt, selvom jeg i særdeleshed er mave-entusiast. Men det er et interessant spørgsmål, og i hvert fald kan vi konstatere, at mave-hjernes forbindelsen er en meget vigtig faktor for reguleringen og balancen i vores fordøjelsessystem.


DET KAN DU SELV GØRE FOR DIN TARM

DIG, som nåede hertil i denne nørdede artikel, nu skal du have din dessert. For hvad kan du selv gøre for at give din fordøjelse de bedste kår:

1. Vejrtrækning

Tag ca. 5 min. hvor du kun koncentrer dig om at trække vejret dybt “ned i maven”. Forestil dig, at når du trækker vejret ind, udvider du den nederste del af maven, som en ballon. Udvid den i alle retningen. Når du udånder, så luk langsomt luften ud af ballonen og tøm kroppen for luft. Lad din vejrtrækning blive rolig og langsom og se, om din udåndinger og indåndinger kan blive så nogenlunde lige lange.

Bonusinfo: Hører du din mave begynde at klukke, så har du fået skabt ro i dit nervesystem, og derfor bliver tarmen aktiv. Siger din tarm ikke et kvæk, så for tvivl ej, vi er alle forskellige.


2. Restorativ yoga

Lig dig i en restorativ yogastilling. Det kunne være på ryggen med knæene ud til siden og overkrop og hovedet halvt liggende/siddende. Eller flat liggende på ryggen med benene hvilende i 45 grader på en stol, så knæene bliver godt understøtte af stolesædet. Måske kender du en helt tredje. Vælg en og slå dig ned hjemme på stuegulvet, godt ”pudet” op af sofaens pynt.

Den restorative yoga er mest af alt en indre yogapraksis, som stimulere ro-og-hvile-delen af vores nervesystem. Derfor er den også genial for fordøjelsessystemet. Kender du ikke denne type yoga, men har problemer med din tarm, så kommer jeg med en opfordringen direkte fra hjertet. Tjek det ud. Du vil ikke fortryde det, selvom det måske kan være udfordrende i starten på andre barometre, end dem du havde forestillet dig.


3. Viden

Søg kvalificeret viden – altså om fordøjelsen og specielt, hvis du har én, som ikke virker så godt. Nu har du fået lidt i dag omkring én vinkel, mave-hjerne aksen, men der er mange aspekter at tage højde for, når fordøjelsen ikke virker. Vil du have længerevarende effekt og forbedring af din mave-situation, så må alle aspekter medtages. Det er min erfaring.

Bonusinfo: Jeg laver både gruppe- og individuelle forløb, som har præcis det formål. Jeg server viden, indbyder dig til at få erfaringer på egen krop og faciliterer refleksionsprocesser. Alt dette så du kan finde ind til hvad der virker for dig på din vej mod et bedre liv med irritabel tarm.

 

KILDER:

  • Mayer, E. (2016): The mind-gut connection. HarperCollinsPublishers

  •  Perlmutter, D. (2015): Hjernens nye liv. Borgens forlag, Gyldendal

  •  Hansen, M. B. (2003): Det enteriske nervesystem. Ugeskr. Læger 165/43. Lokaliseret d. 19.10.18 på http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2013-11/artikel_4576.pdf

  •  Gershon, M. D.(1998): The second brain, your gut has a mind of its own. HarperCollinsPublishers

  • Haug, E.; Sand, O. & Sjaastad, Ø. V. (1992): Menneskets fysiologi. G.E.C GAD

 


UDSIGTMADEENA JESNSEN