Udfordrer Universet også dig lige nu?

 
planeternes-kraft.jpg
 

Universet taler med store bogstaver for tiden, og vi kan alle mærke det. Nogle af os mærker det lidt, andre mærker det rigtig meget. Men der er en årsag til, at året i år er noget særligt, og at vi føler os udfordrede. Numerolog Linnea Bergström giver os en overordnet forklaring her og gør os lidt klogere på, hvordan vi kan arbejde med universet i stedet for at kæmpe imod udfordringerne. Så sæt dig godt tilrette i stolen med en god kop te, så du kan fordybe dig i denne længere artikel om, hvad -!$#,?% der lige sker.


“Ja puha, der sker godt nok meget for tiden, jeg har lidt svært ved selv at følge med og forstå, hvad der foregår.” Har du hørt dét fra mange her på det sidste? Eller har du selv været en af dem, der har følt sig vendt på vrangen siden sommeren? Måske endda hele året?

Du er ikke den eneste… Vi er nemlig midt i en slags kosmisk suppegryde, både numerologisk og astrologisk, hvor der bliver rørt godt og grundigt rundt. Og hvad enten vi tror meget eller lidt på det, så bliver vi alle berørt af det i en eller anden grad.

Men hvad er det så, der er på spil? Lad os først set lidt på de numerologiske koder og derefter på planeterne.

 
 

ÅRET 2018 IFØLGE NUMEROLOGI

2018 ifølge numerologi

Helt kort fortalt er numerologi en ældgammel videnskab om tal og de vibrationer, som de hver især udsender og påvirker os med. Hvert tal fra 1-9 er koblet op på en planet og en arketype af energi (hvorfor der også er stor sammenhæng mellem astrologi og numerologi). Systemet er blevet brugt i årtusinder, og stort set alle religioner - og endda yogafilosofier - har numerologi med i deres gamle tekster (nogle gange under andre navne som eksempelvis gematria). I vesten er numerologi ikke blevet anerkendt så meget, da vi mest går op i videnskabelige beviser, men ikke desto mindre har det stadig stor indflydelse på os, bevidst eller ubevidst.

Hvert år er der nogle numerologiske “koder” (tal), som giver det pågældende år en form for kollektivt tema. Skal vi være helt nørdede, så er der et flertal af “koder” hvert år, men overordnet set er der 2, der altid er særligt gældende:


  • Tværsummen af året, som i år er 11/2

    (fordi 2018 = 2+0+1+8 = 11 = 1+1= 2. Det skrives 11/2, hvor tværsummen der er af størst betydning er 2, men 11 har også en nuance og skrives derfor også med)


  • Det pågældende år, som i år er 18/9

    (fordi vi er i 2018 og tværsummen af 18 = 1+8 = 9 og skrives derfor 18/9)


De to koder der har størst indflydelse på os alle i år er derfor 11/2 og 18/9.

Okay, og hvad betyder det så? Ja, altså den numerologiske tolkning af de to tal er en hel videnskab for sig, og for at denne blog også skal have en ende, får du det i stikordsform:

  • 11/2 står for balance, samarbejde/relationer, årsag og konsekvens, at se sig selv (sit ego) i øjnene, grænser, harmoni, pleasing, kreativitet, følelser, femininitet. Er koblet op på månen

  • 18/9 står for personligt lederskab, kampen mellem materialisme og spiritualitet, knokleri, blokeret energi vs. flow, vrede, autencitet. Er koblet op på mars.

 

Som du måske har regnet ud, så er de to tal lidt hinandens modsætninger. Det er en feminin og en maskulin energi, der mødes, men som ikke er et “match made in heaven” - og dog. Det vender vi tilbage til. Først lidt nørderi:

Rent energetisk er de to tal så langt fra hinanden, som man kan komme. Når de så mødes, opstår der en slags “stress” i systemet. Det er blandt andet derfor, at der er mange der har at mange har oplevet året som værende stressende. Energien 18/9 arbejder nemlig i sin lidt umodne form med indre friktion, hvortil der sker en ophobning og til sidst en eksplosion, fordi bægeret “flyder over”. Energien skal lære at tage lederskab for sin, til tider, voldsomme styrke og sin indre, autentiske og spirituelle identitet og ikke lade sig styre for meget af materialitet, social status og kontrol.

11/2 derimod vil gerne “glatte ud” og søger konstant harmoni og balance, nogle gange på bekostning af dets egne grænser eller ressourcer. Energien kan altså, i sin umodne form, komme til at “please”, for så bagefter at finde ud af, at det faktisk overskred de ressourcer eller grænser der var, og derefter dulme sig selv. Derfor skal energien lære at mærke sin egen energi og ikke over-gøre alt (overskride grænser, over-forbruge sin energi (eller økonomi), for så at trække sig helt, over-dulme og så videre), og den skal lære noget om årsag og konsekvens, for at finde balancen mellem dets egen og andres behov. Ergo samarbejde; både med sine egne indre poler og med andre mennesker.

Det er altså krigeren, der mødes med harmoni-søgeren, hvilket skaber splittelse. Det giver, som nævnt, en stresset tilstand, fordi de trækker i hver sin retning.

 

SEPTEMBER VAR KULMINATIONEN

Vi har lige sluppet september måned, og for mange mennesker har det været en måned, hvor de har taget sig til hovedet og spurgt “hvad -!$#,?% sker der lige for tiden?”. Det er forståeligt nok. September gentager og fordobler nemlig årets koder 11/2 og 18/9. Forstået på den måde, at der er dobbelt op på hele årets tema, netop i september (fordi september er den 9. måned i et 11/2 år = 9+2=11/2, hvor årets koder i forvejen er 11/2 og 18/9, bare i sig selv, uden månedernes indflydelse). Syntes vi allerede, at den suppegryde, som året indtil videre har budt på, har været lige lovlig stærk, så blev der lige hældt dobbelt så meget chili i i september måned. Året kulminerede, kan man sige.

Som kronen på værket, så havde vi 3 gange 9-9-9 “portaler”, altså hvor dagen, måneden og året ramte tallet 9 på samme tid, og der var en særlig energi-indstrømning, og mulighed for at sætte bevidste intentioner for den rejse vi nu er på. Det skete den 9, 18 og 27 september.

Oktober, for ikke at nævne resten af året, bliver mindst lige så spændende, om end lidt mindre stressende end september. Den måned, vi netop er trådt ind i, handler kort sagt om at “booste” de emner, vi har gået og arbejdet med den seneste tid, og det er en måned der gentager de temaer vi havde oppe at køre i januar.

 
 

ÅRET 2018 IFØLGE ASTROLOGI

2018 ifølge astrologi

Uden at vi skal gå for meget i detaljerne, kan vi vist roligt sige, at der har været fart over feltet på himlen i år - også astrologisk! Vi startede året heftigt ud med hele to fuldmåner inden for januar måned, hvoraf en af dem var en helt særlig en af slagsen (blå-blod-supermåne). Allerede måneden efter, i februar, havde vi en solformørkelse. Dertil kom der endnu en sol- og måneformørkelse, begge i juli, hvoraf måneformørkelsen var endnu en blodmåne. Den sidste eklipse, som kronen på værket, kom i “løvens portal” i august måned, som i øvrigt er en måned, der hvert år er super ladet med energi.

Vi har altså haft 5 eklipser i år, hvilket er lidt som at gå fra at drikke urtete til pludselig at injicere trippel espressoshots. Der sker ligesom en ændring i systemet.

Sol- og måneformørkelser er noget ud over det sædvanlige, og sætter ekstra ting i gang i vores liv. Eller rettere sagt tværtimod; det er ofte i eklipse tider, at vi ligger noget bag os endegyldigt. Enten i fysisk form, som at sælge sin bolig og slippe relationer, eller i psykisk form som at slippe et indre mønster, eller andre følelses- eller tankemæssige blokader. Vi træder altså ind i en ny fase i livet, og derfor er eklipser ofte ret skelsættende. Det er en energi, som kan påvirke os helt op til 6 måneder frem. Det vil sige, at de eklipser, vi oplevede i august har stadig effekt helt ind i februar 2019.

Udover alle eklipser, så har vi haft utrolig mange planeter i retrograd i år. Faktisk hele ni stykker, hvoraf syv af dem på et tidspunkt hen over sommeren var det samtidig. Heftigt!

Retrograd betyder, at energien går indad, og vi reflekterer, re-evaluerer og re-integrerer de emner, som de respektive planeter i retrograd står for og i de områder, de rammer i vores personlige horoskop. Så det er ikke så underligt, hvis du konstant har haft en indre trykkoger kørende i år!

Ja, vi kan jo godt konstatere, at alle disse forandringer og indre spændinger ikke har været særlig behagelige, ofte tværtimod. Men selvom de ikke har været rare, er det så egentlig så dårligt?

HVER GANG VI OPLEVER EN INDRE SPLITTELSE KAN VI ENTEN VÆLGE AT:

1. Ignorere det og lade det ophobe sig i systemet til en anden god gang.

2. Imødekomme det og lade os selv indgå i en indre forandringsproces.


Der er altså en unik mulighed for, at alt det, der bringer “stress” op i dit system, kan blive kigget på og forvandlet, og derfor er de hårde perioder, vi gennemgår, i virkeligheden en kæmpe gave. For vi er som mennesker indrettet sådan, at vi størstedelen af tiden desværre ikke selv tager initiativ til at “rydde op” i vores liv. Det må Universet jo hjælpe os med. 2018 har måske ikke været så rart, men det har været vigtigt.  

 
 

HVORNÅR FÅR JEG EN PAUSE?

Det kan jeg desværre ikke svare dig på. Det kommer meget an på din egen indstilling, faktisk.

Vi kan jo godt selv beslutte os for, at “NU orker jeg ikke mere”, og så stikke strudsehovedet ned i sandet med hjælp af Netflix, en masse smøger, fester og kaffe sammen med overarbejdet. Vi kan med andre ord godt flygte fra det og give os selv en “pause”.

Men et kendt udtryk fra skygge-eksperten Debbie Ford lyder:

what you resist, persist”.

Det, som livet gerne vil have, at vi lærer af, løber ingen vegne og kommer før eller siden op for at blive taget hånd om.

Men vi kan også ændre indstilling til, om det først er godt igen, når vi er ude på den “anden side” af processen. At elske processen og ikke at gå efter målet er en slags “pause” i sig selv, fordi vi ikke hele tiden venter på, at det skal blive bedre. Det er lidt en kliché, men jeg fandt selv ud af at elske processen for nyligt. Og det var befriende. Pludselig kunne jeg se det smukke i det, selvom jeg er midt i “suppedasen”. Det skete, fordi jeg gav slip på tanken om, at alt det hårde kun havde værdi når jeg var “ude på den anden side” og kiggede tilbage på det, og ikke var i det. Jeg overgav mig og slap forventningen om, at det snart skulle slutte - det slutter når det skal og jeg har lært det jeg skal.

Der er en mening med, at universet har alignet sig med nogle vilde energier lige i rap. Vores hjerne er af natur indstillet til at lede efter genveje, så vi det er først når det bliver spidset til, at vi tvinger os selv til at ændre kurs eller få kigget på det, der har ligget i bagagen lidt for længe.

Resten af året bliver også spændende! September har nok taget teten for “highlight” på året, rent friktions-mæssigt, men resten af året byder bestemt også på spændende muligheder for selvudvikling. Vi er slet ikke færdige!

Har du lyst til at vide mere, så læs med i næste uge, hvor resten af året bliver kigget efter i sømmene, og du får en guide til, hvordan du bedst kan navigere i årets sidste energier.
Læs: “Sådan navigerer du i oktobers energi”


linnea.jpg

Linnea Bergström

Linnea Bergström arbejder med personlig udvikling gennem blandt andet numerologi, skyggearbejde og spejlteori.  Ingen udviklingsrejse sker uden kontraster, heller ikke Linneas. Hun startede ud med at leve det corporate liv med en bachelor fra CBS i HA(Psyk.), men efter mange års erfaring fra modebranchen lagde hun livet i jakkesæt bag sig for at kaste sig over sin største interesse. Uddannelser som “Shadow Facilitator” i skyggearbejde og numerolog er med til at præge hendes tilgang til den personlige udvikling, som vi alle oplever gennem livet.

Er du nysgerrig på hvad numerologi kan sige om din udviklingsrejse, og hvordan du bedst kan navigere i de gaver og udfordringer, der ligger i din fødselsdag - som er spejlet for din sjæls opgaver i dette liv - kan du booke en 1:1 session hos Linnea. Klik på ‘TIDSBESTLLING’ her under og læs mere om 1:1 sessionerne.

Du er også velkommen til at skrive en mail hvis du har spørgsmål.