Refleksterapi til spændinger og hormonel ubalance

De fleste af os går rundt med mindre skavanker, som enten kan være forårsaget af spændinger i bevægeapparatet, eller som kommer fra ubalancer i vores hormoner.

Vores livsstil tvinger mange af os til at sidde alt for meget stille foran en computer, andre til at have belastende og tunge arbejdsstillinger. Hvis vi er stressede og føler os overbebyrdede er der også en god chance for at den følelsesmæssige overbebyrdelse fører til spændinger i kroppen, der kan mærkes som spændte skuldre eller ondt i ryggen. Det hele hænger sammen.

Stress, hormonforstyrrende stoffer, hormonpræparater og meget andet er med til at gøre det svært for kroppens hormonsystem at finde den fine hormonbalance, der får dig til at føle dig godt tilpas og i balance følelsesmæssigt og fysisk. Stress får os til at producere alt for mange stresshormoner, mens andre påvirkninger kan give ubalancer i stofskiftet, kønshormonerne og meget andet. Det kan føre til overvægt, acne, hedeture og humørsvingninger og meget andet. Det er altså værd at give dine hormoner lidt fokus.

Så hvad kan du gøre ved det? Jeg har fundet to små øvelser, som du kan bruge, for at afbalancere dine hormoner og løse op for dine spændinger i kroppen.


 
ANSIGTETS-MAGISKE-PUNKTER-refleksterapi.jpg

ANSIGTETS MAGISKE PUNKTER

Rundt om i kroppen findes en masse mikrosystemer, der repræsenterer det store system som hele din krop er. Du kender det sikkert fra Zoneterapi, hvor man ved at massere bestemte punkter på fødderne, stimulerer forskellige organer i kroppen. Det samme gør sig gældende i ansigtet, der har en række forskellige mikrosystemer, der på forskellig vis har forbindelse til det store system. Din krop.

Et af de systemer vil du kunne arbejde med selv. Hele dit bevægeapparat er repræsenteret i dit ansigt på en måde, så hvis du forestiller dig dit hoved placeret i midten af din pande, din nakke  mellem øjenbrynene, skuldrene der hvor kraniet knækker ud mod øjenhulen. Din næseryg har ligeså mange små forhøjninger, som ledene i din rygsøjle og dine hofter er repræsenteret i den knoglekant der danner dine kæber. Knæene er repræsenteret i kæbeledet og ben og fødder nede på hagen.

Hvad skal du så bruge det til? Det kan du bruge til flere ting:

  • 1. Hvis du har ondt i din nakke eller skuldre
    Kan du med fordel massere området mellem dine øjenbryn og kraniekanten over dit øje.
     
  • 2. Har du ondt i ryggen
    Kan du massere dig selv fra siden af næsen og ud under kæbekraniekanten.

    Hvis du mærker områder, der er særligt ømme, kan du med fordel holde din finger der og trykke til i 60-90 sekunder.

Du vil formodentlig kunne mærke at det løsner op i det område i kroppen, hvor du havde spændinger.

refleksterapi-ondt-i-nakke-og-skuldre.jpg
refleksterapi-ondt-i-nakke-og-skuldre-eva-gøttrup.jpg
refleksterapi-ondt-i-ryg.jpg

 
refleksterapi-hormonbalance.jpg

AKUPRESSURØVELSER FOR BEDRE HORMONBALANCE

Du kan også aktiver din krops hormonbalalancering gennem særlig et punkt i ansigtet.

Hormoner bliver dannet i de forskellige kirtler rundt omkring i kroppen. Men ligesom enhver organisation har brug for en leder, har dine hormoner det også, og den ledelse sidder i Hypothalamus. Når du aktiverer Hypothalamus, vil den fungere bedre og være bedre i stand til at regulere dine hormoner på den måde, der er mest hensigtsmæssig for din krop.

  • For at hjælpe dig selv til en bedre hormonbalance
    Kan du trykke med din pegefinger på et enkelt punkt i cirka 1 minut.
    Det er punktet lige over næsen mellem øjenbrynene.

Det er et punkt, der har mange funktioner, og du kender det sikkert under navnet ”Det tredje øje”. Det er et punkt, der også har forbindelse til intuitive indsigter eller en 6. sans, som man kaldte det førhen.

Samtidig aktiverer punktet også din mavemeridian og er godt for dit immunforsvar og din fordøjelse.


EVA GØTTRUP refleksterapi japansk lifting

EVA GØTTRUP
- thetahealer og refleksterapeut


Evas behandlinger tager udgangspunkt i ThetaHealing. En healingsmetode, som er udviklet af amerikaneren Vianna Stibal, som i 1995 mirakuløst blev helbredt for en sjælden kræftsygdom. Det er en enkel, dybdegående og meget effektiv metode, som Eva kombinerer med blid ansigts akupressur, så der er forkælelse til både dit indre og ydre. Men Eva tilbyder også samtaleterapi, hvor hendes intention er at aktiverer dit bevidste jeg, dit underbevidste jeg og tage kontakt til dit højere selv. Hun støtter dig i en indre hovedrengøring, så du kan få ryddet op i dine begrænsende overbevisninger og bruge energien på at gå den vej, der er sand for dig.

Læs mere om Eva og hendes behandlinger her.