Sommertid er relationernes tid - men hvad med relationen til dig selv?

JANNIE KROGSTRUP
- yogalærer, restorativ yoga

Som du kunne læse i sidste måneds artikel, er sommeren relationernes tid. Det er en tid, hvor trangen til at knytte venskaber og kærlighedsrelationer vokser. Sommeren er knyttet til vores hjerter, der bliver varme og boblende og åbner sig for verden.

Men hvad blev der egentlig af relationen til os selv? Hvornår mistede vi kontakten til det indre eller vores kosmiske Selv? Eller har kontakten måske aldrig været der? Blev vi separeret fra Selvet, da vi trådte ind i dette liv, og vores sjæl landede i vores fysiske krop? Det er der helt sikkert en masse bud på. Jeg vil lufte mit og samtidig kigge på, hvordan vi finder ”hjem” igen.        

 
 

Revealing og concealing grace
– en livslang cyklus

Den tantriske filosofi og sanskritalfabetet gemmer på én forklaring. Sanskritalfabetet består af 50 lyde, og alfabetet som helhed fungerer for forskellige niveauer. Det vil sige, at hver lyd indeholder i sig selv en særlig kvalitet, hvor eksempelvis A grounder os. Samtidig har hver lyd en helt særlig vibration, der er forbundet med en bestemt del af kroppen. Lad os vende tilbage til lyden A, den er forbundet til toppen af hovedet. Et andet niveau, som er ekstra interessant i den her forbindelse, er de enkelte lydes forbindelse til skabelsesprocessen bag alle livsformer. For at forstå separationen til Selvet skal vi have fat i alfabetets første lyde, som er forbundet med Shivas tilløb til at skabe verden. 

Ifølge den tantriske filosofi begynder det hele ved Śiva. Han hviler ind i den her tilstand af ”pure consciousness” og ”pure awareness”  - Cit Śakti. Herfra begynder der at opstå en kraft og en energi, hvor Śiva mærker en stærk trang til at skabe, og med de næste lyde modtager han al visdom omkring skabelsen. Idet skabelsen skal til at finde sted, mister Śiva kontakten til sig Selv. Han tøver et sekund og vælger at  træde et skridt tilbage igen og søger tilbage til sig Selv. Her husker han Cit Śakti (bevidsthedens energi) på ny. Han husker, at den altid vil eksistere i ham uanset, og derfra finder han modet til at tage det endelig skridt frem mod skabelsen.  

Hvordan kan vi så bruge den her indledende fortælling om skabelsen til at forstå separationen fra os selv? For mig er det en påmindelse om to ting. Ét; det er helt naturligt at glemme, hvor og hvad vi kommer fra, idet vi træder ind i den her verden. Og to; dét, vi skal genskabe kontakten til, er ALTID derinde. Det er også derfor jeg ofte taler om at ”finde hjem”, om ”forløsningen på en hjemve”, og jeg lægger vægt på at genskabe, da vi bare har mistet kontakten og måske ligefrem glemt, hvad det er, vi kommer fra.

Vi må ligesom Śiva huske Cit Śakti, huske hvad vi var, inden vi sprang ind i det her liv. At opdage, hvad vi virkelig kommer fra, hvad vi er bag al støjen og alle lagene af identiteter, kan ske flere gange på et liv, flere gange om året, om måneden, om ugen, ja måske endda flere gange om dagen. Og det bliver aldrig mindre magisk at genopdage hvilen ind i ”pure consciousness” – ”revealing grace”. Før vi ved af det, har vi glemt det igen – concealing grace – og sådan bevæger vi os mellem revealing og concealing grace gennem livet, og forhåbentlig bliver der med tiden længere og længere mellem forglemmelsen.

 

ŚIVA ELLER ANANDAMAYA KOSHA

 Foto: Mattia Faloretti

Foto: Mattia Faloretti

For mig er det at finde hjem til mig selv forbundet med Śiva. Śiva bliver symbol for mit højere Selv. Dette sted kan også beskrives ved kosha-modellens femte lag anandamaya kosha, vores ”bliss body”. Til de, der ikke er bekendte med modellen; så har vi alle, ifølge yogatraditionen, fem kroppe, som er skabt af gradvis finere og finere energier. Kroppene kaldes også lag fra ordet kosha. Lad mig først kort introducere dig modellens fem lag.

Det første lag er den fysiske krop, annamaya kosha, som du formegentlig er bekendt med. Maya betyder ”lavet af” og anna betyder ”mad” eller ”fysisk materie”. Ved at være opmærksom på den fysiske krop, eventuelt gennem din yogapraksis, vil du blive bekendt med det næste lag, din energetiske krop, pranamaya kosha. Her finder du din livsenergi eller livskraft, der styrer dine biologiske processer såsom åndedrættet, fordøjelsen og blodomløbet. Energien kaldes Prana indenfor yogatraditionen, chi hvis du opererer indenfor Traditionel Kinesisk Medicin og Ka i det gamle Ægypten. Det tredje lag er manomaya kosha, oversat til ”krop bestående af tankeprocesser” eller på engelsk ”lower mind”. Dette lag behandler alle de informationer, vi modtager og skaber vores minder af. De processer der sker i dette lag er begrænset til de daglige opgaver. Næste lag er Vijnanamaya kosha. Vijnana kan oversættes til ”dømmekraft” og omtales ofte ”higher mind” eller vores intellekt. Det skal dog forstås i noget bredere forstand en blot vores intellekt, da det også dækker over vores samvittighed, vilje og  intuition.

Sidst kosha er Anandamaya kosha, lyksalighedskroppen eller ”bliss-body”. For langt de fleste af os, er det stadig et stykke vej indtil anandamaya kosha, og for en del er det endda stadig ukendt, at den her form for bevidsthed findes inden i dem. Generelt er det kun helgener, vismænd og ægte mystiker, som har gjort det nødvendige indre arbejde, der skal til for at gøre ananda (spiritual bliss) en del af livets daglige oplevelser. Men at nå ind til dit inderste lag vil udløse en lyksalighed og en følelse af at være landet i dig Selv. Her kan du hvile ind i en følelse af, at alt er godt uafhængigt af, hvad som sker omkring dig. Alt er præcis, som det skal være. Det er tilstanden af ”Yogas-citta-vritti-nirodhah” – det stille sind, Patanjalis definition af yoga fra Yoga Sutras.

 
 

VEJEN "HJEM"

Lad os dvæle ved kosha-modellen lidt endnu, for én ting er at forstå modellens forskellige lag, men noget helt andet er at forstå, hvordan du kan arbejde med den. Til at starte med kan det være, du skal justere dit billede af kroppens indretning af de fem lag. Det er ikke sådan, at første lag ligger yderst, derefter følger den energetiske krop, dykker du lidt længere ind, vil du finde lower mind og så videre. Det hele ligger ligesom vævet ind i hinanden, og det ene lag påvirker konstant det andet. Så når du arbejder med ét lag, vil det samtidig påvirke de øvrige. Når du eksempelvis arbejder med åndedrættet gennem pranayama (vejrtrækningsøvelser), vil det ikke bare have effekt på pranamaya kosha, men det vil automatisk også påvirke annamaya kosha (den fysiske krop), der falder til ro, ligesom det også påvirker sindet til at falde til ro. Et andet eksempel; når du giver den fysiske krop mad, så vil det også have en effekt på din energetiske krop og så videre. Det findes mange eksempler på, hvordan påvirkning af ét lag smitter af på de andre.

Kosha-modellem bliver også en måde at organisere vores mange yogaredskaber; de der arbejde med den fysiske krop, de der arbejder med den energetiske krop, lower mind og higher mind. For mange af os startede vores yogarejse ved de fysiske yogastillinger, men med tiden kultiverer praksissen en øget opmærksomhed, og vi begynder at fornemme alt det, der sker på et dybere plan. Vi bliver ikke bare nysgerrige, men vi føler os parate til at udvide vores praksis med pranayama og begynder at praktisere pratyahara, hvor vi trækker sanserne længere ind i os selv. For at arbejde dybere i lagene kan praksissen nu også bestå af dharana (træning af koncentrationen). På den måde kan du gennem din yogapraksis bevæge dig nærmere anandamaya kosha, følelsen af lyksalighed og af at vende hjem og genskabe kontakten til dig Selv.     

 

LAD HENGIVELSE VISE DIG VEJEN

Bhakti yoga (hengivelsens yoga) er en anden måde at finde forbindelse til dig Selv. Jeg har praktiseret denne yogaform i halvandet år, og personligt er det intet, der bringer mig i kontakt med mig selv som lyden og musikken. Bhakti er ét ud af seks yogasystemer, der kan bringe os tilbage i kontakt med det kosmiske Selv. Hvis du dykker ned i de andre former, vil du formegentlig opdage, at de overlapper hinanden på forskellige områder og derfor ikke udelukker hinanden.

Bhakti betyder ”hengivelse” eller ”devotion”, og igennem mantras hengiver vi os til forskellige guder og gudinder. Mantras kan også forstås som en bøn, men jeg oplever ofte, at folk reagerer med skepsis, når jeg taler om bøn, guder og gudinder. Så jeg forsøger at holde de ord ude, som vi normalvis forbinder med religion og kristendom. I stedet vælger jeg at beskrive det som en overgivelse til dét, der er større end os selv. Vi overgiver os til naturens egne kræfter, som er symboliseret gennem Lakshmi, Ganesh, Sarawati og så videre.

Jeg husker første gang, da det virkelig gik op for mig, hvilken magi bhakti yogaen gemmer på. Hvor jeg nok for første gang virkelig forstod, at anandamaya kosha er derinde, at det kosmiske Selv, ”hjem”, lyksaligheden ALTID er derinde. Vi skal bare finde en måde at fjerne al støjen for at nå derind. Jeg chantede: Mā’n Ambā Lalitā Devī Namastasyai Namo Namaḥ, som stadig den dag i dag er et helt særligt mantra for mig. De utalige gentagelser fastholdte min opmærksomhed og stillende mit sind totalt, efter noget tid var det som om, noget slap inden i mig og tårerne trillede ned af mine kinder. Det var ikke den slags slip, jeg kan opleve på yogamåtten, hvor noget ligesom løsner sig og skal ud. Men mere et slip af mig selv – ikke mit kosmiske Selv – men et slip af det selv, som vi lever i en illusion om, er os. En overvældende lyksalighed, som lå under alle de lag, livet langsomt bygger på og på den måde tilslører lyksalighedens guddommelige tilstand, skyllede ind over mig. Og jeg forstod nu, hvad det var for en guddommelighed min lærer i Indien talte om. Jeg forstod for alvor, hvad det ville sige at finde hjem. Så lad ikke de ydre relationers forførende rus få dig til at glemme dig Selv – den vigtigste relation af alle.

 


UDSIGTMADEENA JESNSEN