ELIISABET HEIDEL


TRIYOGA
- Torsdage kl 17:00-18:30

Eliisabet Heidel
 
 



 

“Det er vigtigt for mig at skabe et nærværende rum, hvor du kan fordybe dig og lade dig guide derhen, hvor åndedræt og bevægelse bliver en uanstrengt oplevelse af meditativ væren og bringe balance i dit indre.”

 


 

MEDITATIV YOGINI IN ACTION

Hvorfor er jeg her? Hvad er vigtigt for mig? Hvad har betydning for mig, når jeg skræller alle lag af og giver mig selv tid og ro til fordybelse? Svarene på de spørgsmål finder Eliisabet blandt andet gennem yoga og meditation. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, at det netop var TriYoga, der var det helt rigtige match for hende, da hun i 2006 besluttede sig for at tage en yoga-uddannelse. Gennem netop denne yogaform oplevede Eliisabet at slippe tankerne, blive ét med kroppen og samtidig i dyb kontakt med sit indre. Rejsen indad gennem yoga og meditation stopper aldrig for Eliisabet, men hendes grundlæggende nysgerrighed på livets store spørgsmål har også bragt hende ud i verden på diverse retreats, workshops og kurser.

Når Eliisabet ikke underviser i yoga arbejder hun som konsulent, coach og formidler inden for kognitionspsykologien, ikke-voldelig og følelsesmæssig kommunikation med fokus på transitionsprocesser, kompetenceudvikling og coping strategier. Det lyder kompliceret, men i virkeligheden handler det om noget så simpelt som at støtte individer og virksomheder i at udforske deres potentiale, finde ind til deres værdier og integrere deres hverdag med deres vision. Hun tilbyder også skræddersyede de-stress- og personlige udviklingsforløb, som kombinerer coaching, yoga og meditation.  


TriYoga er mindfulness in action - bevægelser udført opmærksomt og afslappet uden brug af flere muskler og mere kraft end nødvendigt. Med en systematisk tilgang guider Eliisabet dig gennem TriYoga-grundøvelser, som forbereder kroppen på mere udfordrende stillinger og flows. Således kan du undgå skader og få oplevelsen af det meditative flow, uanset om du er øvet eller begynder. Det dybe åndedræt bringer dig ind i kroppen, løsner op for spændinger, så energien kan flyde frit, og efterlader både krop og sind renset og med fornyet energi. De bølgende rygbevægelser smidiggør den finere kernemuskulatur og resultatet er en sund, stærk og smidig ryg. Klassen afsluttes med afspænding og yoga nidra. TriYoga henvender sig til alle, der ønsker at gøre noget aktivt for at opnå fysisk, psykisk og mentalt velvære.


- torsdage kl 17:00-18:30


Eliisabet TRI YOGA
  • TriYoga-lærer Basic/Level1 RYS 200+, TriYoga International Certification, US
     
  • Maharishi Trancendental Meditation & Ayur-Veda Teaching, Center for Bevidsthedsudvikling
     
  • Non-violent Communication & Mediation (NVCI-VI), Danmark
     

  • Non-violent Intensive Training, v/Marshall Rosenberg, US


  • Spiritual Intelligens Work, v/Richard Bowell, UK
     

  • Jung & MBTI, v/CfL, København
     

  • Master trained Coach, The NLP Coaching Institute, US
     

  • Master Practitioner, Neurolingvistic Programming, Dansk NLP Institut
     

  • BA, language, psychology & business, CBS & AU