EFTERFØDSELSYOGA UDDANNELSE
v. YoJo

 
 

OVERBYGNING FOR YOGALÆRERE & FAGFOLK

Uddannelsen henvender sig til alle yogalærere, der drømmer om at undervise i efterfødselsyoga og til fødsels/barsels fagfolk, der ønsker at integrere yogateknikker i deres arbejde med nybagte mødre og babyer.
 

På uddannelsen bliver du blandt andet undervist i:

  • Anatomiske, fysiologiske og psykologiske forandringer efter fødslen – for både mor og baby.

  • Hvordan du sammensætter funktionel yogaundervisning, der styrker og støtter mors krop og sind efter fødslen.

  • Hvordan du gør din undervisning mor-barn venlig.

  • Specifikke stillinger og metoder til at bearbejde gener efter fødslen.

  • Hvordan du gennem forbindelsen til åndedrættet balancerer nervesystemet og lærer mor at skabe kontakt til mavemuskler og bækkenbund.

  • Hvordan du kan benytte blokke, tæpper og andre hjælpemidler til at støtte mors krop.

  • Hvordan du kan variere din undervisning ved at arbejde med forskellige temaer.

  • Fødslen af en mor – kvinders forskellige oplevelser og udfordringer med moderskabet.

  • Hvordan et kejsersnit påvirker krop, nervesystem og sind – og hvad du kan gøre for at hjælpe en kejserinde med at vække nervesystemet og skabe balance.

  • Lidt om barnets oplevelse af fødslen, hvordan en specialiseret behandler kan støtte ved forskellige problematikker, og lidt om barnets motoriske udvikling.

Vi kommer rundt om hele kvinden, babyen og moderskabet, så du bliver klædt rigtig godt på til at kunne håndtere alle de forskellige unikke kvinder, du vil møde på en efterfødsels-yogaklasse.
 


DET PRAKTISKE

Uddannelsen afholdes i starten af 2018 og strækker sig over seks hele dage kl. 9:00 - 18:00 samt en efterfølgende eksamination for yogalærere.

Deltager du som yogalærer er det en fordel, hvis du har lidt undervisningserfaring. Efter at du har bestået eksamen, modtager du et certifikat på, hvad vi har gennemgået på uddannelsen, og at du er uddannet til at undervise efterfødselsyoga.

Deltager du som fødsels/barsels fagperson: jordemoder, doula, behandler, sundhedsplejerske o.a., er det en fordel, hvis du kender lidt til yoga. Du skal ikke til eksamen, men du må meget gerne deltage som elev på eksamensdagen. Du modtager et certifikat på, hvad vi har gennemgået på uddannelsen, og at du har deltaget på uddannelsen.

 
YOJOefterfødselsyogaTT.jpg
 

JANUAR 2018: 
- fredag den 26. kl. 9:00 - 18:00
- lørdag den 27. kl. 9:00 - 18:00
- søndag d. 28. kl. 9:00 - 18:00

MARTS 2018:
- fredag den 9. kl. 9:00 - 18:00
- lørdag den 10. kl. 9:00 - 18:00
- søndag den 11. kl. 9:00 - 18:00
 

Pris: 7.950 kr.
inkluderer workbook og en eksamination.
 

YOJO WORKSHOPS*
- FROM WOMB TO WORLD
MED ANNA VERWALL:

EVENING SEMINAR
- fredag d. 27. oktober, 17:30 – 21:00

FULL DAY LECTURE
- lørdag d. 28. oktober, 9:30 - 17:30

HEALING PROCESS - WORKSHOP
- søndag d. 29. oktober, 10:00 - 17:30

HORMONAL PHYSIOLOGY - WORKSHOP
- lørdag d. 4. november, 9:30 - 17:30

*bemærk ikke en del af uddannelsen


 

MAIL 

TLF.: 28 11 38 77 


UNDERVISERE & GÆSTELÆRERE

Yogalærer Maria Allingham er hovedlærer og tovholder på uddannelsen. Hun er en garvet yogalærer med flere yogalærer-uddannelser i ryggen og masser af undervisningserfaring. Hun er desuden doula med speciale i gravid-  fødsels- og efterfødselsyoga.

På uddannelsen møder du også en række spændende gæstelærere, der er nogle af de bedste i Danmark indenfor deres fag


mariaprofil.jpg

ELIN SOLHEIM


FYSIOTERAPEUT
- med speciale i genoptræning af mave og bækkenbund efter graviditet og fødsel.

Elins workshop på uddannelsen hedder FUNKTIONEL YOGA, KERNEMUSKULATUR OG BÆKKENBUND, hvor hun bl.a. underviser i:

  • Rectus diastase – delte mavemuskler – og hvordan man funktionelt stabiliserer maven.

  • Bækkenbundens anatomi – og genoptræning.

  • Åndedræt, kernemuskulatur og fascia.



NICOLAJ JESPERSEN


BIODYNAMISK KRANIO SAKRAL TERAPEUT

Nicolajs workshop på uddannelsen hedder BABYS UDVIKLING OG HEALING AF TRAUMER. På workshoppen vil han fokusere på barnets oplevelse af graviditetens sidste fase, fødslen, den første vejrtrækning og tiden herefter – med henblik på de fysiske og psykiske traumer, der kan opstå. Han vil endvidere komme ind på problematikker omkring børns motoriske udvikling set fra Kranio Sakral terapeutens synsvinkel.



HEIDI HOLM


FYSIOTERAPEUT
- med speciale i arvævsmassage og genoptræning efter kejsersnit.

Heidis workshop på uddannelsen hedder STÆRK MOR EFTER KEJSERSNIT og handler om at vække nervesystemet igen efter denne store maveoperation, som et kejsersnit også er.

Disse emner er noget af det Heidi kommer ind på:

  • Hvad nybagte mødre kan/må efter fødsel ved kejsersnit.

  • Hvordan en kejserinde får mavemusklerne til “at virke” igen?

  • Hvordan man kan undgå smerter i ryggen eller omkring arret?

  • Arvævsmassage.



ANNE RUBY


JORDEMODER

På workshoppen kommer hun ind på den emotionelle udfordring en fødsel ved kejsersnit kan være – og hvordan man kan bearbejde oplevelsen og skabe mening i selve fødselshistorien.

Annes workshop på uddannelsen hedder FØDSLEN AF EN MOR. Hun kommer bl.a. ind på disse aspekter af kvinders oplevelse af moderskabet:

  • Fysisk/psykisk/spirituel krise.

  • Identitetskrise.

  • Oplevelse af afhængighed/tab af kontrol.

  • Møde med sårbarhed, angst.

  • ”På besøg” i eget indre barndomsland.

  • Ny orientering af parforhold og roller.

  • Støtte til processen.