Tilbage til Alle begivenheder

SHAKTI - en yogaworkshop om kvindekrop og kvindeenergi

  • Masnedøgade 20, 2.sal København Ø (kort)

Mød din feminine kraft med sansebaseret, nydelsesfuld og vitaliserende yogaøvelser.

Shakti Yoga hylder, nærer og åbner visdommen i kvinden. På denne workshop praktiserer vi yoga, der tager afsæt i kvindekroppens nuancer og behov. I et blidt feminint univers og med en lang række af yogaøvelser og stillinger tilegnet kvindekroppen, udforsker vi temaer som kvindelivets overgange, den kvindelige cyklus, kvindekroppens bækken og kvindelig spiritualitet. Yogaen på workshoppen er sansebaseret, nydelsesfuld og vitaliserende, og vi undersøger, hvordan vores kvindekrop er en fantastisk guide til forståelsen af vores egen feminine kraft.

Shakti Yoga er en vidunderlig praksis for dig, der måske har menstruationssmerter, cyklusforstyrrelser, gener ved overgangsalder og fertilitetsudfordringer. Men den feminine yoga er relevant i alle kvindelivets faser, og alle kvinder kan deltage på workshoppen.

Det kan være en smuk oplevelse til mor & datter, søstre og veninder, og det kan også være, at workshoppen bare er en kærlig gave til dig selv… læs mere her.

Denne workshop faciliteres af Ditte Parby som lejer lokaler hos SALIG.

Du er velkommen til at kontakte hende direkte, hvis du har spørgsmål til kurset:

40 55 05 56
ditte@elvyoga.com
elvyoga.com