CHRISTINA EVANGELIA FRANK-GOPOLOS

Narrativ Psykoterapeut

Hos Christina Evangelia Frank-Gopolos tager terapien afsæt i den narrative tilgang, hvor fokus er på de fortællinger, du har til rådighed om dig selv og dit liv. Her bliver du mødt som et menneske med værdier, håb og erfaringer – ikke som et problem, der skal løses. Christina er en nysgerrig, respektfuld og ikke-dømmende samarbejdspartner, der arbejder transparent og inddragende, så du ved, hvad der ligger bag de spørgsmål, der stilles undervejs.

Sammen undersøger I de dominerende fortællinger i dit liv og hvordan de påvirker din måde at være i verden på. I processen får I øje på nye og foretrukne fortællinger, som kan skabe nye handlemuligheder og give dig større indflydelse på din egen retning i livet. Narrativ terapi kan på den måde ses som et frihedsprojekt, hvor du i højere grad får mulighed for at leve i tråd med det, der er vigtigt for dig og får en følelse af handlekraft og kontrol (agency).

Christinas særlige styrke er hendes evne til at adskille personen fra problemet og hun ønsker at bidrage til at mennesker bliver frie til at leve det liv de foretrækker. I stedet for at opleve sig selv som problemet, arbejder hun med at skabe et skifte, hvor du får mulighed for at se, at du ikke er et problem, men at du har et problem – og dermed også kan forholde dig aktivt til det. Dette skifte kan åbne for nye perspektiver og styrke oplevelsen af handlekraft, fordi du kan begynde at udfordre problemet, forhandle med det og vælge, hvilken plads det skal have i dit liv.

Efter en session hos Christina oplever mange en styrket kontakt til sig selv og det, der er vigtigt for dem – deres værdier, håb, færdigheder og drømme. Skyld og skam kan fylde mindre, mens fokus på ressourcer og styrker træder tydeligere frem. Der opstår nye perspektiver på livet og en oplevelse af øget handlekraft og indflydelse, hvor du i højere grad kan stå som aktiv deltager i din egen historie.

 
 

“Vi lever i de historier, vi fortæller om os selv. Narrativ terapi er kunsten at opdage, at den problemfyldte historie ikke er den eneste – og at du selv har pennen til at skrive det næste, mere håbefulde kapitel.”

 

Næste
Næste

TRINE BRØNDMARK