Find ro og styrke med et balanceret nervesystem.
Yoga er en bevægelsesform, som både kan udfordre, styrke og berolige nervesystemet. En regelmæssig yogapraksis gør os – blandt meget andet – bedre til at være i ro, til at berolige os selv, når vi oplever stress – og nogle gange kan yogaen hjælpe os til slet ikke at blive stressede. Med et fint ord kan man sige, at gennem yogaen bliver vi mere resiliente.
Vi starter med at stimulere og udfordre nervesystemet gennem forskellige krydsbevægelser, balanceøvelser og stillinger, som giver lidt sved på panden. Derefter sætter vi tempoet helt ned og finder ro gennem en række restorative yogaøvelser, der skaber rammerne for at nervesystemet kan slippe, og du kan komme dybere i dig selv. Vi slutter med en dyb afspænding.
Alle kan være med og du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål...
Denne workshop faciliteres af yogalærer Anne Christine Hagedorn som lejer lokaler hos SALIG.
Anne Christine er yogalærer og livsglæde facilitator. Læs mere om Anne Christine på hendes faglige profil.
Du er velkommen til at kontakte hende direkte, hvis du har spørgsmål til workshoppen:
20 41 30 33
annechagedorn@gmail.com